1´del af Karnevals affæren

KARNEVALS AFFÆREN.


Skrevet af June Moshage Moldt

DEL 1

Lola låste sig ind på værelse 33 på 7´etage.......
Gensynet med hotellet havde gjort et større indtryk end hun først havde forventet , hun lavede en kop kaffe og trissede ud på altanen..... Vejret var strålende, solen varmede allerede..... Tankerne fløj tilbage til dengang hun som 20 årig fik job på netop dette hotel efter, at hun havde forladt Polen for at prøve nye udfordringer og tjene penge....
Lola´s bedsteforældre var danske og derfor havde hun altid haft megen kontakt med Danmark og det danske sprog. Hun havde altid sagt, at når hun blev stor, ville hun til Danmark....
Hun nåede det dog ikke før begge bedsteforældre var døde, men hun valgte at tage afsted alligevel.

Hun fik hurtigt job som stuepige på et af København´s flotteste hoteller... og fik der en rigtig god veninde i Lejla som også var fra Polen. De besluttede faktisk hurtigt, at Lola skulle opgive sin lejlighed og flytte ind hos Lejla, da hendes lejlighed var meget større og midt i centrum. De delte faktisk alt på godt og ondt og for det meste havde de også samme arbejdstider og kunne derved følges ad.

Hun huskede tydeligt den dag hun vaskede gulve i foryeen og en flok mænd trådte ind af døren. Der var en af dem, som hun lagde ekstra mærke til. De fik for en kort stund øjenkontakt og da hun så ind i de øjne var hun ikke et sekund i tvivl. Han var noget af det dejligste hun nogensinde havde set. Hun trak sig tættere på receptionen for at finde ud af, hvor de skulle bo. De snakkede engelsk. Hmm
7 sal, værelse 31-32-33. Det var ikke lige hendes etage, men det måtte hun få lavet om på. Hun skyndte sig at blive færdig og trak ned i kælderen til frokostpause. Spisestuen, som den blev kaldt var allerede fyldt godt op. Lola tog sin mad og vandrede over til et bord.
Lejla sad ved det ene bord, Lola trak over til hende, hun vidste nemlig at hun havde de øverste etager." Hej, hvad så kunne du måske tænke dig at bytte lidt etager i dag", spurgte Lola forsigtigt.
"Hej, tja nogen speciel grund" svarede Lejla og kiggede forundret på Lola, "Ja" svarede Lola, næsten før hun selv nåede at tænke sig om. "Jeg har mødt manden i mit liv, han bor på 7 etage og jeg må bare se ham igen". Ha ha Lejla grinede højlydt. og Lola kunne se, at hun morede sig. "Betyder det ja", spurgte Lola .imens hun gnaskede løs på den bolle hun havde med, som faktisk var mere tør end frisk. "Jaaa" svarede Lejla, hun kunne ikke stå for det længsels glimt Lola havde i øjnene.
"Okay okay, vi bytter efter frokosten Ikk?" spurgte Lola. "Det gør vi" svarede Lejla.
Lola spiste færdigt, tog sine ting og gik ud for at ryge en cigaret. Hænderne rystede på hende. Hvor var han bare skøn, mage til skønhed havde hun aldrig set. Han måtte vel næsten være på alder med hende.. De lignede forretningsmænd. Alle i fine jakkesæt og sorte, nypudsede sko og duften den kunne hun stadig dufte.
Alarmen ringede og pausen var forbi. Toiletbesøg kunne hun lige nå og så var det bare i gang igen.. Hun fandt sin vogn og trissede hen til elevatoren. Nu havde hun så tjansen på 7-8 og 9 etage resten af vagten..Spændende!!!

Hun startede for enden af etage 7 værelse 25, hold op et rod der var derinde, men heldigvis var der ingen der, så hun kunne gøre rent i fred. Det så vitterligt ud til at der havde været fest i går. Lola fortsatte til de øvrige værelser og nu kom de værelser som hun var mest spændt på. Gad vide hvor han boede. Hun bankede stille på 31 - .ingen svar så hun lukkede sig ind. Hun kunne se, at kun bagagen var sat ind så værelset var ikke brugt. Så hun låste igen og bankede på 32, .heller ikke noget svar. Hun tjekkede lige og låste så igen. Skuffelsen spredte sig da hun bankede på 33.."Kom ind" lød der en stemme, hun låste sig ind og der midt i rummet sad 5, nej vist 6 mænd med et glas i hånden. .Lola så ikke meget kun de skønne øjne...
"Hey" sagde de næsten i munden på hinanden. Hey svarede Lola stille tilbage. "Hvor er du fra", lød pludselig en stemme bag hende. "Øøhhh mig?, Jeg er fra Polen" svarede Lola.. uden at trække vejret.
"Nice" svarede han tilbage, han stod lige bag hende da hun var på vej ud igen." Jeg hedder Jack", han rakte hende hånden og nu var det lige før hun besvimede...Lola gav ham hånden og fik sagt" Lola."
"Loooolaaaa....smukt navn....!!!" Hans øjne lyste og hun smilte tilbage. "Det er mig der bor her, så ved du det"!! Han smilte, så Lola måtte vende sig, lukke døren op og så bare se at komme ud. Da hun var kommet ud på gangen igen og døren var lukket, satte hun sig ned på hug. Hvad søren skete der lige der.....??? Han var jo gudesmuk og så brugte han tid på hende, Lola fra Polen. Efter nogen tid fik hun igen kræfter til at komme videre. Hun rejste sig og bankede på værelse 34, ingen svar og hun låste sig ind. Her boede ingen. Straks fik hun en idé - .her må jeg være i aften, tænkte hun, ingen ville opdage at hun var her nogle timer efter fyraften eller var det at risikere for meget?? Nej her slog fornuften fra..
I næsten omtåget tilstand fik Lola de resterende værelser og etager færdige. I mellemtiden havde hun set mændene og ham Jack forlade hotellet.. Hun håbede virkeligt, de snart ville komme tilbage....

Hun stod ude på gaden og røg en cigaret. Endelig fri!! Hun kiggede på klokken den var også næsten 23.00. Hun burde da virkelig tage hjem og få lidt søvn, men hun kunne simpelhen ikke forlade det hotel.. Hun tændte endnu en cigaret, hvor var det dog en mild aften. Lejla og to andre kom ud fra hotellet, .småfnisende. Lola viftede af dem og de kom over til hende. "Hvad så Lola??" spurgte Lejla, man kunne se, hun var ved at revne af nysgerrighed.. "Han hedder Jack" svarede Lola og pigerne grinede. Ahh.!! drillede Lejla. Lola har skam været hurtigt fremme. Fortæl, er han Dansk ? Er han singel?? "Stop stop" sagde Lola., "det ved jeg ikke kun, at han hedder Jack og han spurgte hvad jeg hed". "Han er gudeskøn", svarede Lola med længsel i sine øjne. Aldrig før havde hun været så sikker på noget, som hun var lige nu.
Hun måtte bare se ham igen, koste hvad det ville. Den chance kunne man ikke lade gå til spilde!! Nå Lejla slukkede sin cigaret og så spørgende på de andre. "Hvad så, skal vi ikke hjemad ?" Jo sagde de andre, men Lola blev stående.. "Hvad?" Lejla kiggede spørgende. "Nej" sagde Lola, jeg bliver lige lidt endnu.! Lejla smilte tilbage, gør nu ikke noget vi ikke ville ha gjort!! ."Nej aldrig", svarede Lola. Hun vendte sig og gik ind på hotellet igen..
Hun kiggede kort mod receptionen, men valgte at gå mod elevatoren. Hun trykkede på 7 tallet og nervøsiten voksede. .Hvad havde hun da gang i? Hun listede sig hen af gangen og låste sig ind på værelse 34. Hun tændte den lille lampe ved natbordet, smed jakken og åbnede ud til altanen. Hun kiggede ud over byen., hvor var den smuk med alle de lys. Hvor kunne hun bare have et glas vin nu., men hun kunne ikke gå ned i baren, det ville vække opsigt. Hun satte sig ned på altanen, tændte en cigaret og ventede bare på, at der snart ville komme lys i værelset ved siden af.

Hun faldt lidt hen og vågnede med et sæt, da der pludselig lød larm fra en altan længere henne. Lola kiggede imellem stængerne og fik øje på mændene fra før. De stod ude på altanen, to værelser længere henne. De snakkede højlydt, men alligevel kunne hun ikke rigtig høre hvad de snakkede om. .Det foregik på engelsk og ikke hendes stærke side. Måske stirrede hun lidt for længe, for pludselig kiggede de alle hen mod hende.. En sagde noget og de grinede højt.. Lola fik øjenkontakt med Jack. Han smilte og hun følte næsten at gulvet på altanen forsvandt. Hun satte sig ned igen, for ikke at falde. Tændte endnu en cigaret og følte sig pludselig meget tør i halsen. Åh bare et glas vand ville være dejligt!!
Kort efter blev døren åbnet på altanen ved siden af. Jack og en anden kom ud og satte sig. Lola sad helt stille. Hun hørte de snakkede om karneval. Mon de skulle til Karneval?? Hun anede ikke noget om, at der skulle være Karneval i København., men det måtte hun finde ud af. Imens tankerne fløj igennem Lola´s hoved kunne hun ikke få blikket væk fra ham Jack. Hvor var han skøn. Hun kunne se på ham, at han følte sig lidt generet over at blive så betragtet, men hun kunne ikke lade være. .Han kiggede flere gange på hende, smilede kort og vendte så hovedet igen.
Hun småfrøs, kiggede på klokken og så at den var langt over midnat. Åh gud, hun burde virkelig tage hjem nu, men det føltes som om hun sad fast der på altanen. De grinede på altanen ved siden af og fik Lola til at vende blikket derover igen.. Jack hentede endnu en flaske og de skålede.
"Bor du her ?", spurgte Jack pludselig fra altanen. "Mener du mig", svarede Lola." Ja dig".. Jack smilede.
"Nej jeg bor her ikke, men har arbejdet sent i dag og tænkte at jeg ikke orkede at tage hjem". Jack smilte til hende. Den anden, vendte ansigtet kiggede kort på Lola og vendte så ansigtet mod Jack igen. "Is that the cleaning girl?", "Yes", svarede Jack, It is! - Jack! Come on!!! Dont fall that low, Think about all the lovely ladies we will meet here in wonderfull Copenhagen!! Yeah Copenhagen! De skålede og grinede begge to. Lola rejste sig, selvom noget af det ikke var helt så forståeligt for hende, forstod hun dog det meste og pludseligt følte hun et ubehag. På vej ind, råbte Jack til hende, Sorry Lola!! De grinede igen.
Lola mærkede tårerne og skyndte sig ind, .lukkede døren og smed sig på sengen. Nu kunne hun ikke holde tårerne tilbage. Hvad havde hun dog gang i? Troede hun virkeligt, at denne lækre, måske overklasse fyr ville kigge efter hende ?? Men han havde jo præsenteret sig .og han smilede også til hende. Lola rejste sig, tog sin jakke og taske og gik mod døren. Idet hun åbnede, hørte hun Jack og den anden stå og snakke på gangen.

Av June Moldt 17 apr 2012 10:18