Den misundelsesværdige?
3/3
af Jette Steen
Fem år senere holder Lene og Keld sølvbryllup på kroen. Nikolaj og hans kæreste Rikke står sammen med de øvrige gæster og drikker af velkomstdrinken, da de hører lyden af en bil, der laver hjulspind i stenene i indkørslen til kroen. Alle ser ud af vinduet. Ud af Porchen stiger Viktor og hans nye kæreste, Lotte. Da de kommer indenfor, går Viktor straks hen til Nikolaj. "Hvad fanden Nikolaj, jeg synes du sagde, at du havde købt bil. Og så er det bare en radiobil. Du kan sku da ikke køre rundt i sådan en gammel Fiat. Det falder pigerne jo ikke for. De vil køre i smarte biler." Nikolaj smiler og ser hen på Rikke. "Vi er jo heldigvis nogle, der kan få den rigtige pige, uden." Viktor ser nedladende på ham og resten af aftenen fører han sig frem og lægger ustandselig an på Rikke, som undgår ham.
Nogle år senere holder Keld og Lene fælles 60 års fødselsdag på kroen. Viktor er allerede ankommet da Lene, Keld, Nikolaj, Rikke og deres lille pige kommer kørende sammen i Nikolajs nye Audi. Viktor har ingen kæreste med og han siger ikke ret meget. Da gæsterne er gået og festen er slut giver Nikolaj Lene et knus." Kan I så sove godt. Jeg henter jer klokken ti i morgen, som aftalt." Viktor skynder sig efter. "Hov, skal I sove hjemme hos far og mor? Kan I ikke lige have mig med?" "Jo, men jeg troede du overnattede på kroen, ligesom sidst. Er du ikke i bil?" Viktor råber farvel til Keld og Lene og hopper ind i bilen ved siden af Nikolaj. "Nej, jeg vidste jo, at vi skulle have noget at drikke, så…" Da Nikolaj og Rikke vågner næste morgen, er Viktor væk.
Nogle dage senere sidder Keld og Lene hjemme i stuen og ser fjernsyn. "Politiet efterlyser en sort Porche, som sættes i forbindelse med flugtbilisten i fredags. Oplysninger kan gives til…" Keld ser eftertænksom ud. "Hvorfor kørte Viktor for resten med Nikolaj? Havde han ikke bilen med?" I det samme ringer telefonen og Lene tager den. Da hun lidt efter lægger røret på, vender hun sig om mod Keld, som ser nysgerrigt på hende. "Viktor er efterlyst…" Hun griber telefonen igen og ringer op. "Han svarer ikke. Bare han dog ikke er indblandet ind i den sag." Keld trækker på skulderen. "Du skal se, det ordner sig nok. Der er nok bare nogen, der har set hans bil i nærheden. Det er jo ikke nogen helt anonym bil."
Næste dag ringer Lene til Viktors kontor og da Keld kommer hjem, fortæller hun ham, at Viktor ikke længere er ansat på advokatkontoret. De sætter sig ind for at se nyhederne i fjernsynet. "Politiet har nu anholdt den mand, som de mistænker for at være flugtbilisten fra den tragiske ulykke ud for Østre Anlæg i fredags. Han nægter at have påkørt nogen, men nogle af hans bekendte kan bekræfte, at han kørte fra Strandvejen ind mod byen, i spirituspåvirket tilstand, kort før ulykken skete." Lene sidder helt apatisk. Keld tager telefonen og ringer op. "Jeg ville blot høre, om I har fået kontakt med min søn, Viktor Mogensen?" "Ja, han sidder herinde." "Må jeg lige tale med ham." "Desværre, han sidder i forhør, men prøv igen i morgen."
Nogle dage senere sidder Lene og Keld i retten. Viktor kommer ind af sidedøren sammen med en betjent. Anklageren procederer. "Anklagede menes at være den person, der fredag den 27. oktober påkørte en trettenårig dreng på hjørnet af Østerbrogade og Østre Voldgade, hvorpå han fortsatte uden at komme skadelidte til hjælp. Vidner kan bekræfte, at anklagede kørte væk i sin bil efter at have indtaget syv til otte genstande. Andre har forklaret, at de så en sort Porche, køre i slinger og påkøre drengen. Han kørte fra Strandvejen ind af Østerbrogade formentlig på vej mod sin adresse i Store Kongensgade."
Lidt senere sidder Malene i vidneskranken og anklageren spørger. "Og hvor mange genstande drak anklagede fredag aften den 27. oktober?" Malene svarer. "Han drak mindst en halv flaske vin, en whiskysjus og to cognac." Lene sidder med tårer i øjnene og betragter Viktor, som virker ganske uberørt af situationen.
Efter et brevkasseindlæg stilles der i aviserne spørgsmålstegn ved, hvordan Advokatfirmaet behandler deres klienter.
Det er igen blevet jul. Nikolaj spørger Lene, om Viktor ikke er kommet endnu? "Nej. Og det er da godt nok ved at være sent." Nikolaj tager telefonen og ringer op. Lidt senere står Lene og tripper ved middagsbordet. "Jeg kan altså ikke blive ved med at holde julemaden varm." Nikolaj ringer op igen. Lene ser bekymret på ham. Resten af aftenen og næste dag med, forsøger familien utallige gange at komme i forbindelse med Viktor.
Juledag ved sekstiden ringer telefonen. Keld er ligbleg, da han lægger røret på. Han tænder for fjernsynet. "Advokat Viktor Mogensen, som for nylig blev dømt som flugtbilist, har i dag taget sit eget liv. Han har efterladt et brev, hvori han nøje beskriver, hvordan Advokatfirmaet i årevis har bedraget sine klienter..."
Av Jette Steen 09 maj 2012 12:57 |
Författare:
Jette Steen
Publicerad: 09 maj 2012 12:57
Ingen faktatext angiven föreslå
Litteratur, &, Poesi, Litteratur & Poesi, den, misundelsesværdige3, ikke, altid, det, bedste, der, ser, bedst, ud | föreslå
Artikeln är inte placerad. föreslå