4´Del af Kaskelotten

Kaskelotten

af
June Moshage Moldt
Kristina Munch
Glenn Enrico Buhl Liwervall


Sidst på eftermiddagen var jeg i besiddelse af så meget information, at næste artikel var klar og røg direkte til redaktionen. Jeg førte mig frem. Var lige pludselig i søgelyset for den samlede presse. Stjernestatussen steg mig til hovedet og jeg tænkte ikke længere klart.
Det her handlede ikke om Ib og hans karriere. Nu handlede det om mig og den berømmelse og status, som jeg befandt mig midt i og altid havde drømt om. Mig. Mig. Mig.

Kaskelot Sangeren synger måske på sidste vers?
Bysamfund, Tv-stationer, ja hele Danmark, er nærmest gået i chok over dagens nyhed om Kaskelottens privatlyster og sexmisbrug af dyr.
I skrivende stund ved ingen hvor Ib befinder sig. Gården på Als er forladt.

Skrevet af Carsten Lund
Jeg var i første omgang blevet panisk over at Ib var forsvundet. Men vidste intuitivt jeg nok skulle finde ham. Det var dog Ib, der fandt mig først. Jeg modtog et opkald på mobilen, da jeg tomhændet, var kørt tilbage til København: " Do ka kom mæ de 100.000 kr. nu, så æ ka kom ud af æ land, eller æ skær æ fingre af de…" Mit hjerte var i det øjeblik ophørt med at slå, og en larmende stilhed havde fyldt mig. Jeg havde ikke set det komme. Havde end ikke tænkt tanken. At Ib, i hans fald mod afgrunden, fra de stjernetinder, som i begyndelsen havde været et fælles projekt, havde grebet fat om min fod, og nu trak mig med ned i faldet.

"Ikke fingrene. Ikke fingrene." for det gennem mit hoved: "… Og Bente... hvad med Bente?" Tonelejet i Ibs stemme, havde skræmt livet nådesløst af mig. En dyb langsom truende ryst, som et gammelt kassettebånd, der var gået i båndsalat, havde skåret ind i mine øregange. Den ellers så venlige sindige bondemand, havde transformeret sig til et frådende uhyre. Et monster. En potentiel morder i en kaskelots krop. Og med udsigten til, at det enten var fingrene eller pengene, der måtte lade livet, kørte jeg ind til den adresse, i hjertet af København, som Ib havde oplyst mig i telefonen. Jeg havde forinden bedt min bankrådgiver om ikke at stille spørgsmål.

Det var der. Lige her, at Ib åbnede døren og jeg efterfølgende, vaklende, tog turen op til 3 sal. Trådte ind i lejligheden, som en majonetdukke, der blev ført af rystende hænder. Direkte ind og ned i det sorte helvedes dyb, hvor kaskelotten aggressivt svømmede rundt og kæmpede for sin eksistens. Og jeg med min.

Kaskelotten bevægede den ekstremt skarpe kødøkse, mens han indædt betragtede pengesedlerne. "Ib… øh… du skal bare vide, at… øh jeg fortryder det bare så meget, men jeg var presset af chefen," forsøgte jeg undskyldende med bævende stemme. "Jeg var jo slet ikke klar over…" "Du ska´ bare holde din kæft dit lede svin." Kaskelottens øjne lynede. Jeg kunne ikke længere genkende den store trivelige bondemand, som tidligere havde indbudt til både kaffe og frokost. Denne rare og særdeles gæstfrie mand, der beredvilligt havde åbent sit hjem. Vist mig hver en krog på hans store ejendom og svaret på samtlige spørgsmål. "Do har ødeloj OLT - OLT er smadret! Gerda vil skilles - min sangkarriere er slut - do har svinet me til med de groveste beskyldninger, Carsten!" Jeg turde knapt nok se Ib i øjnene, mens han tordnede løs. Han råbte meget højt og var aggressiviteten selv. " "Æ har intet tilbach, uden Gerda. Hvordan i alverden ku´ do find å det? Æ Grise er jo min børn å dem har man et sex med," brølede kaskelotten. Han var nu så ophidset, at han nærmest stammede. En kaskade af spyt ramte nu pengebundterne. De 100.000, der lige nu, var mit bedste bud på en livsforsikring.

"Jamen Ib - jeg er frygtelig ked af det her… SHUUUUNG! Nu opstod der en fuldstændig surrealistisk situation. Ib brølede som et vildt dyr og udstrålede gemen ondskab. Jeg blev svimmel. Det hele snurrede rundt, som om det mørke lokale tiltede. Følelsen af, at der var noget varmt der løb ud af min hånd, ned ad mine fingre… noget der dryppede, oplevede jeg nu. En ubeskrivelig kvalme og sorte prikker for øjnene… og nu indfandt smerten sig. Dryp… dryp… dryp. Jeg sad handlingslammet og bare betragtede pengesedlerne, der nu blev røde i takt med mit voldsomme blodtab. "Æ SLÅ DE KRAFTEDEME IHJEL!" Kaskelotten for op! Han stod nu i sine fulde højde og gjorde antræk til endnu et hug med den bloddryppende kødøkse. Det snurrede og stak i min hånd. Jeg oplevede en gennemborende, uudholdelig smerte! Nu kom jeg igen til mig selv. "SHIT!" Jeg blev skræmt fra vid og sans. Instinktivt, søgte jeg hastigt mod døren. Jeg pressede min hånd hårdt ind imod min mave, i håb om at min sweatshirt kunne standse blødningen, og måske virke som en interimistisk kompresforbinding.

"DO ER ET SVIN… CARSTEN… DO SKA´ DØ!" Jeg sejlede hen mod døren, og famlede febrilsk efter dørhåndtaget, med min venstre hånd, der gudskelov stadig havde alle fem fingre i behold. Kvalmen tiltog. Jeg kæmpede for ikke at besvime, for hvis det skete, så var jeg færdig. "AAAAARRRRRRGGGGHHHH!" brølede kaskelotten, der var lige i hælene på mig. Jeg kunne mærke vindtrykket fra hans enorme korpus, da han indhentede mig. Dørhåndtaget blev flået op. Pludselig havde jeg umenneskelige kræfter og kæmpede for mit liv. Tankerne kredsede om Bente, om Caribien, om karrieren, om livet, om døden. Jeg løb ned ad trappen… tænkte kun på at komme væk i en allerhelvedes fart. Det motiverede mig kraftigt, at have et sandt monster i hælene. Blodet fossede ud af min hånd, men jeg måtte bide smerten i mig.

"CARSTEN… DO GLEMME VIST NAUE?" brølede kaskelotten. Kort efter blev jeg ramt af noget blødt i nakken. Det føltes underligt. Som om det var noget mad, et pillet æg eller? Det var et par mine afhuggede fingre, som kaskelotten hånligt kastede efter mig. "Æ SLÅ DE IHJEL!" Jeg så mig hastigt over skulderen og var lige ved, at falde på trappen. Kaskelotten forsøgte stadig, at indhente mig, men nu var guderne med mig. I hvert fald "Overlevelsesguden." Kolossen var uheldig. Han trådte åbenbart forkert på trappetrinet… fik overbalance… og så skete det! "AAAAAVVVV… AAAAARRRRGGGHHH. Han røg ned. Jeg var nået til 1. sal, men stoppede op og iagttog. Han lå ubehjælpsomt, som et stort såret dyr, der var nedlagt. Han var faldet temmelig uheldigt. Var landet lige ovenpå kødøksen, med hans kolossale kropsvægt, og lå nu som en strandet hval, der hjælpeløst var skyllet op på land, med mig som tilskuer. Det må have været ret så alvorligt, for efter ganske få sekunder, kunne jeg høre en underlig rallen. Jeg kunne ikke få mig selv, til at se mere på det. Endelig var jeg udenfor.

Länk: 123hjemmeside.dk
Länk: 123hjemmeside.dk

Av June Moldt 09 maj 2012 12:59