Medbestemmelse

Medbestemmelse!
Af Jette Steen

På en pub i den lillebydel udenfor centrum, sidder nogle mennesker, som er en lille del af nærsamfundet. De fleste sidder og får sig en øl og en cigaret efter fyraften, men ikke mindst for lige at få rundet dagen af med at fortælle hinanden de seneste nyheder.
Nogle af dem bor alene og har derfor ikke andre at fortælle dem til og når de har fået deres sociale dosis går de igen hvert til sit. Fælles for dem alle er, at de kommer hinanden ved i den tid, de sidder der.
Birger ser indtrængende på nogle af de andre gæster, hvorefter han rækker hænderne i vejret. "Og gæt så hvem der er blevet forfremmet i dag?" Anders ser smilende over på ham. "Fik du det? Nej, men tillykke, det var vel nok godt."
Christine læner sig forover. "Og hvad skal man så kalde dig fremover?" Christine lægger indsmigrende en arm på Birgers skulder.
"Åh, du kan såmænd bare kalde mig Birger, som du plejer." Birger griner højlydt og straks vender Anders sig over imod ham. "Så gi r man vel en lille en?"
Birger ser over på den faste tjener og indehaver af pubben, Lone og smiler skælmsk. "Selvfølgelig." Han rækker en finger i vejret.
"Åh, Lone. Vil du sørge for, at vi alle sammen får en lille en på min regning, men kun én." Lone smiler og går hen for at spørge de forskellige gæster om, hvad de vil have at drikke.
I det samme går døren op og ind af den kommer Martin. Han jubler. "Så er jeg blevet far." Gæsterne klapper ham på skulderen og ønsker ham tillykke og nogle af dem sidder længe og spørger ind til hvad det blev, mens Martin stolt beretter om begivenheden..
Endnu en gang går døren op. Det blæser så voldsomt at Jens, der kommer ind af døren har svært ved at holde den. Men, endelig får han den lukket og han hilser nikkende på dem alle sammen, mens han går hen og sætter sig på sin sædvanlige plads.
Lone kommer hen til ham med en pilsner. "Hej Jens. Sikken dog et blæsevejr." Jens tørrer sig om næsen og ser op på hende med røde øjne. "Ja, så skulle du prøve at cykle hele vejen fra hospitalet og herhen i stik modvind."
Lone ser undersøgende på ham. "Nå, hvad har du lavet derude? Du er vel ikke syg?" Jens tager en slurk af øllen. "Nej, det er Nina. Hun blev indlagt igen i går aftes, de kan ikke rigtig finde ud af at få hendes blodtryk ned på det normale, så nu taler de om måske at give hende en ballonudvidelse."
Lone trækker på skuldrene. "Uha, det lyder ikke godt. Du må endelig hilse hende, når du kommer derud igen."
Pubben syder af hyggelig snak, rundt omkring, da Birger lidt senere rejser sig. Der bliver råbt "tak for skænken" fra flere af de andre og til sidst går han ud af døren, mens han råber. "Farvel."

En uges tid senere kommer Jens gående udenfor pubben. Han betragter det nye skilt, der er blevet sat op. "På grund af rygeloven, er tobaksrygning ikke længere tilladt." Han ser ind af vinduet og ser til sin forbavselse, at der er helt tomt, hvorpå han åbner døren og går derind.
Lone kommer frem i baren. "Hej Jens, det er længe siden. Har Nina det bedre?" "Ja, tak. Nu er hun hjemme igen." Lone ser på ham. "Det sædvanlige?" Jens nikker. "Ja, tak."
Han tager sin pibe frem og betragter nysgerrigt skiltet med "RYGNING FORBUDT", der er blevet hængt op bag baren. "Men, hvad er nu det for noget, Lone? Du mener da vel ikke, at vi ikke må ryge herinde mere?"
Lone skæver hen til skiltet med en opgivende mine. "Jo, desværre, Jens. Det har jo været undervejs længe og jeg har ikke råd til at betale bøderne. Jeg troede, at jeg kunne undslippe, men her er lige netop seks kvadratmeter for meget."
Jens hæver stemmen. "Jamen, det kan de sku da ikke mene? Hvor skal folk så gå hen?" Han ser sig omkring i lokalet. "Så er det altså derfor der ikke er andre her i dag?"
Lone ser bedrøvet på ham. "Ja, det er sørgeligt. Der har næsten ikke været nogen her siden i mandags, hvor jeg satte skiltet op. Hvis det fortsætter sådan, så må jeg desværre nok lukke." Hun ser sig sørgmodigt rundt om i lokalet.
Jens rejser sig op. "Jamen, det kan da ikke passe. Vi må da kunne gøre noget. Kan du ikke lukke en del af lokalet af, så det kommer til at passe med kvadratmeterne?"
Lone slår ud med armene. "Jeg har forhørt mig, men hvis det skal gøres, så det kan blive godkendt af myndighederne, koster det alt for meget. Det har jeg simpelthen ikke råd til."
Jens tager en slurk af øllen. "Selv øllen smager forkert, når man ikke må ryge samtidig. Og, hvor skal sådan en gammel ensom rotte som jeg så gå hen og få en pibe tobak, samtidig med en god snak? Hvad gør alle de andre?"
Lone ryster opgivende på hovedet. "Jeg ved det ikke." De sidder lidt lige så stille i et stykke tid, inden Jens rejser sig. "Nå, men så må jeg jo hellere gå hjem igen, der må jeg da ryge."
Lone vender sig om og ser på ham. "Ja, endnu."
Jens stopper op på vej ud af døren. "Nej, nej. Hvad mener du nu med det? De kan sku da ikke forbyde os at ryge indenfor vores egen dør." Lone ser bedrevidende på ham. "Jo, du skal se det kommer nok også snart."
Jens går hovedrystende ud af døren. "Farvel, Lone. Jeg kommer igen en anden dag." Lone råber. "Farvel og husk nu at hilse Nina fra mig." Døren smækker i efter Jens og Lone bliver siddende og ser opgivende frem for sig.

Et par dage senere kommer Jens gående hen ad gaden. Han går ind til bageren, hvor bagerfruen straks kommer frem til disken. "Goddag, Jens. Nå, hvad skal du så have i dag?"
Jens nikker i retning af en hylde med brød. "Jeg vil gerne have et sødmælksfranskbrød."
Bagerfruen tager et franskbrød ned fra hylden og putter det ned i en pose, hvorefter hun slår beløbet ind i kassen. "Det bliver seksten kroner."
Jens står og betragter de mange flødeskumskager og nogle unge småfede piger, der sidder og drikker kakao og spiser lagkage i et lille hjørne af butikken, der er blevet indrettet med nogle små borde og stole. "Nå, det er ikke blevet forbudt at spise flødeskumskager, endnu."
Bagerfruen ser bestyrtet på ham. "Hvad mener du?" Han ser forarget tilbage på hende. "Ja, jeg er sku helt chokeret endnu. Jeg kan ikke glemme, at det er blevet forbudt at ryge på pubben."
Bagerfruen ser på ham med et skolemesterlignende udtryk. "Ja, det er jo nye tider. " "Ja, det kan du sagtens sige. Du ryger jo heller ikke. Men tænk på alle os, der plejer at mødes og få en gang tobak og en lille en. Og ikke mindst den snak vi har. Alle de enlige vil blive noget så ensomme, når det ikke længere er muligt at mødes nogen steder."
Bagerfruen stikker ham et overbærende blik. "Ja, det kan du da have ret i, men nu er det jo vedtaget ved lov."
Jens står lidt og grunder, inden han forsvarer sig. "Der er da desuden flere af dem, der ikke ryger, men som bare kommer der for at få en snak. Hvem skal de snakke med nu?"
Bagerens datter, Vivi kommer gående ind i butikken med en flot anrettet bakke med frugt. Hun stiller den lige så sirligt op på en glasreol og Jens ser forbavset på hende. "Nå, der er måske også kommet nye tider her til?"
Vivi sender ham et stort smil. "Ja, man må jo følge med. Mange af vores kunder kommer forbi, på vej hjem fra arbejde, for at sludre. Og i disse slanketider, vil de fleste hellere have lidt sundt frugt og juice i stedet for de fedende kager."
Jens rynker panden. "Jamen det kan I da lade grønthandleren om." Vivi ser bedrevidende på ham. "Nej, for hvis vi ikke serverer det her, så risikerer vi jo, at kunderne går andre steder hen. Desuden har grønthandleren heller ikke de rette faciliteter, der skal til."
"Hvad mener du med det?" vil Jens straks vide og Vivi forklarer ham, at der blandt andet kræves et godkendt køkken, hvis man vil servere for andre i sin butik.
Jens ser sig pludselig forbavset omkring. "Ja og jeg kan jo se, at I ligefrem har delt caféen op i en sund og en usund del. Det er jo smart."
Der kommer flere kunder ind af døren og Jens betaler for sit franskbrød og går ud.

Nogle dage senere, står Jens i pubben og er ved at opsætte en glasdør i den væg, der er blevet opført cirka midt i lokalet, mens Lone går og rydder op og dækker bordene.
Jens går hen i de to hoveddøre og sætter nogle opslag op. På det ene står der "Røgfrit område" og på det andet står der. "Rygning tilladt."
Et øjeblik efter dukker Birger op i rygerdelen af pubben og flere af de tidligere stamgæster dukker også op. De sidder alle sammen i rygerafdelingen og taler hyggeligt sammen. Birger ser pludselig op på Lone. "Det var fandeme da en god idé. Jeg har ikke anet, hvor jeg skulle gå hen, efter at det var blevet forbudt at ryge her."
Lone, der pludselig har fået travlt i baren, skæver hen imod glasdøren. "Ja, nu mangler vi så bare nogle gæster i det røgfrie område. Det er jo dejligt at have fået jer faste tilbage, men der skal jo mere omsætning til i løbet af en dag."
Christine sniger sig om bag baren til Lone. "Hvad med, om jeg lejede den del af dig? Jeg har lige mistet mit job og kunne tænke mig at lave sådan noget mere Caféagtigt."

Nogle dage senere står alle gæsterne og taler i munden på hinanden, mens Christine og Lone går og møblerer om og Jens sætter nye lamper op. Nogle af de andre faste gæster hjælper også til med at få pakket varer ud, dække bord og så videre.
Nogle unge mennesker finder vej ind på den røgfrie Café og sætter sig. Christine serverer vin og drinks for dem, mens de faste pubgæster står og ser smilende til gennem glasdøren og endnu en gruppe mennesker kommer ind af døren til Caféen og sætter sig.
Lone ser sig smilende omkring. "Jamen, så blev det problem jo løst, takket være Jens."
Jens smiler stolt tilbage. "Ja, nu er alle glade. Og, det kan sku da ikke passe, at man ikke har love at have en smule medindflydelse i et oplyst land som Danmark.

Av Jette Steen 20 apr 2012 16:15