Dæmoner findes-2

DÆMONER FINDES!
2/2
Af Jette Steen


Det var en eftermiddag, femogtredive år tidligere. Anton sad i Maria og Carls stue med en whisky i hånden. Han så lidt bekymret ud, da han sagde. "Jeg har besluttet mig for at lade Anna flytte ind hos mig nu, så må vi se hvordan det går."
Maria havde smilende svaret. "Jamen det lyder da godt. Du har jo været alene så længe. Du må da også trænge til lidt selskab indimellem, selvom du altid rejser?"
Telefonen havde ringet og Maria var gået ud i Hall’ en for at tage den. Da hun kom tilbage i stuen, havde Anton rejst sig. Han sagde farvel og gik langsomt ud af indkørslen.
Maria så på Carl. "Hvorfor tror du, at han sagde det på den måde - så må vi se hvordan det går?" Carl trak på skulderen. "Anna er ikke en hvem som helst, hun har jo levet som prostitueret i mange år. Det var sådan, han mødte hende. Og, desuden så har hun en dreng på syv år."
Et par dage senere havde Carl og Maria stået uden for Antons dør. Carl havde en buket blomster i hånden, som han rakte til Anna. "Velkommen i nabolaget." Anna strålede som en lille sol, da hun modtog blomsterne. "Tusind tak, det er da alt for galt." Maria gav hende også hånden. "Ja, velkommen til."
Anton rakte ud med hånden. "Kom indenfor, vi sidder lige og får en lille en." Derefter skænkede han op til Maria og Carl. Anna og Anton havde stadig noget i deres glas. De skålede. Anna tømte straks sit glas og vendte sig om og rakte glasset frem mod Anton, som ignorerede det.
Maria så sig om. "Skal vi ikke også hilse på din søn?" Anton var straks på mærkerne. "Annas søn kommer først om en uges tid, han holder ferie hos sine bedsteforældre."
Anna var tydeligvis beruset. Hun satte sig på skødet af Carl, som undskyldte sig med et dårligt knæ. Kort efter forlod Maria og Carl stedet.
Nogen tid senere var der gadefest og Anna viste alle sammen, hvordan man dansede mavedans. De fleste af kvinderne så ud som om de var pinligt berørte af situationen, mens nogle af mændene fulgte hendes optræden nøje. Resten lod, som om det var uinteressant.
En eftermiddag, et halvt års tid senere, kom Carl og Marias søn, Henrik på tolv år, gående ind af døren sammen med Carsten. Carstens øjne var røde og opsvulmede.
Henrik skyndte sig hen til sin mor. "Jeg fandt Carsten ovre ved gæstehuset, hvor han lå og havde det dårligt, men han ville ikke hjem. Hvad tror du, det kan være mor?" Maria så bekymret på Carsten. "Har du ondt Carsten?"
Carsten nikkede mens han så ned i jorden og Maria tog ved hans skulder. "Hvor har du ondt, Carsten?" Han trak sig lidt væk. "Det går snart over, hvis jeg bare lige må ligge lidt her på sofaen."
"Selvfølgelig. Kom læg dig her." Maria lagde en ekstra pude under hans hoved. "Er det noget, der sker tit?" Carsten gav sig til at græde og Maria havde set sigende på Carl og Henrik, som forlod stuen. Hun lagde en arm om Carsten. "Så, så. Tag du nu roligt."
Carsten rejste sig pludselig op i sofaen, mens han ømmede sig "av - av". Han så fortvivlet på hende, med tårerne strømmende ned af kinderne. "I må love mig ikke at sige noget til min mor og Anton."
"Selvfølgelig gør vi ikke det. Men hvor har du ondt, er det i bagdelen? Du kan jo slet ikke sidde." Han nikkede. "Ja." "Jamen, synes du så ikke, vi skal køre over til lægen. Han kan sikkert give dig noget, så det ikke gør så ondt."
Han havde igen set på hende med fortvivlelse og angst og Maria var gået ud i køkkenet for at fortælle Carl og Henrik, at de intet måtte sige, men at hun kørte Carsten hen for at konsultere lægen.
Lægen så med et alvorligt udtryk på Maria, da han kom ud fra konsultationen. "Der må straks sættes en stopper for dette her. Drengen bliver korporligt afstraffet og mishandlet og det er ikke første gang. Denne gang har han fået slag med en vandslange og det så oveni nogle rifter fra tidligere afstraffelse. Jeg har ringet efter hans mor."
Maria så hen mod døren. "Jamen så må jeg hellere gå." "Nej endelig ikke. Carsten kan få hårdt brug for dig." Maria havde set forbavset på ham og et øjeblik efter var døren gået op og Anna kom skridende ind. Hun så over på Maria. "Hvad laver du her?"
Lægen åbnede døren. "Jeg er nødt til at bede dig gå med herind." Anna fulgte modstræbende efter og et øjeblik efter, kunne Maria høre Anna råbe."Det er løgn alt sammen. Den dreng har dog altid haft en livlig fantasi."
Anna kom skridende gennem venteværelset og ud af døren, uden at se til sin dreng og lægen gik hen til Maria. "Kan du have Carsten boende i et par dage?" Maria så alvorligt på lægen. "Ja, selvfølgelig, men hvad så bagefter?"
"Jeg har aftalt med Anna, at hun skal gå frivilligt med til at sende Carsten på en kostskole, ellers vil hun og Anton blive politianmeldt."
En uges tid senere kørte Maria Carsten til kostskolen og han gav hende et stort knus, da de sagde farvel.

Døren går op og ind kommer Bente og Christine. Det bliver et helt andet besøg. De er begge to fulde af medfølelse og lytter til Maria, som fortæller hvordan det skete og om Annas besøg.
Om natten er Maria døende og der bliver sendt bud efter Henrik. Hun dør dog stille hen, inden han når frem. Da han endelig kommer frem, flytter han for en kort tid ind i den forfaldne Strandvejsvilla og en dag møder han Anton og Anna på posthuset.
Anna er mest optaget af hvornår og hvor, der skal være bisættelse. Derudover gør hun meget ud af, at fortælle hvor godt det er gået for Carsten og hvor sød hun har været til at besøge Maria.
Henrik, som har gennemskuet hende for mange år siden, siger. "Jamen det fortjente hun vel også. Var det ikke for hende, så havde Carsten nok haft et helt andet liv i dag."
Anna ser væk og et øjeblik efter siger hun og Anton farvel.

Anton, som ellers har fortrængt fortiden, ærgrer sig over at blive mindet om Annas tidligere så heftige temperament og den tid, hvor Carsten måtte affinde sig med hendes vanvittige anfald og strenge afstraffelse.
Her på hans gamle dage bliver han sentimental og får samvittighedskvaler over, at han aldrig greb ind og han hjemsøges ofte af Maria om natten, hvor hun konfronterer ham med hans selviskhed og laden stå til, på en sådan måde, at han til sidst er ved at gå fra forstanden.

Av Jette Steen 04 maj 2012 19:07