Erotisk novell av Camille Bech del 1

Han var lettere desorienteret, han havde ikke ventet hende, og hun følte, hun skyldte ham en forklaring.
”Ja, jeg var lige i nærheden, jeg så, der var lys, og så tænkte jeg, om du lige ville høre mig… ja, jeg har øvet hele dagen, vil du ikke nok, Tom?”
Han så nærmest opgivende ud, klokken var mange, og han havde fundet sine piller frem på bordet, hvor de lå ved siden af et glas vand.
Han havde hjerteproblemer, og hun spurgte, om han var på vej i seng.
”Det var jeg faktisk… det er sådan noget, ældre mennesker gør på denne tid”.
Han så indgående på hende, hun var usædvanlig tiltrækkende, hun havde langt, blondt hår, de havblå øjne skiftede hele tiden nuance, de afspejlede hendes sindsstemninger på en måde, som gjorde det svært, at slippe dem igen.
Når hendes fyldige, sensuelle læber åbnede sig i et bredt smil, lyste hendes øjne med en glød, så man helt glemte, hvad hun havde spurgt om.
”Det må du undskylde”, sagde hun stille, og åbnede sin taske, for at lægge manuskriptet tilbage.
Det var også dumt, men hun var blevet grebet af stykket, og følte, at hun havde haft godt fat i stoffet.
Hun ville gerne have vist ham det, men klokken var mange, og det kunne selvfølgelig også vente til i morgen.
”Nej, nej… jeg skal nok høre dig, bare det ikke varer hele natten”.

Hun kunne godt lide ham, hun havde dyb respekt for ham, han havde selv været på teateret, men sygdom havde sat en stopper for det, og nu var det yderst sjældent, at han takkede ja til en rolle.
Han var et forbillede for mange af de unge elever, og det var med ærefrygt, at hun havde opsøgt ham, da hun som nyuddannet kom til København fra New York.
Hun havde mødt ham på teateret lige efter hun var ankommet, han havde været der, fordi han skulle mødes med en tidligere kollega.
Da hun siden opsøgte ham, for at spørge, om han ville høre hende engang imellem, havde han halvvrissent og bestemt afvist det.
Hun havde næsten været på knæ, før han overgav sig, og hun havde hørt den lette irritation i hans hæse stemme, før han modstræbende gav hende sit nummer.
Han havde set på hende med en blanding af foragt og beundring, fordelt med lige store dele på hendes visioner om, at blive en dygtig skuespiller, og - hendes udseende.

”Det tror jeg ikke, det gør… tak, Tom”.
Han satte sig i sin lænestol ved vinduet, han var træt, hun kunne se det i de blågrå øjne, og hun kunne høre det på hans vejrtrækning, da han satte sig i stolen.
Han var næsten skaldet, hans markante ansigt vidnede stadig om, at han havde været en yderst tiltrækkende mand engang.
Han havde flotte læber, og hun kunne se en lille flig af guld i hans velplejede tænder.
Han var ikke så høj, en meter og femoghalvfjerds ville hun gætte på, han havde stadig en flot krop, så vidt hun kunne se, selvom han havde jeans og skjorte på.
Skjorten stod åben i halsen, og hun kunne svagt ane nogle grå brysthår på den solbrune hud.
Han var stadig en smule muskuløs, og hun tænkte, at det var underligt, at han ikke havde en kæreste, men det havde sikkert årsag i hans vanskelige sind.
Han tændte en cigaret, og tog sine læsebriller på.
”Nå, hvad bliver det til, Cecilie?”
Hun skulle spille kokkepigen Kristin i Strindbergs, Frk. Julie, og Tom skulle høre hende i scenen, hvor Kristin har fundet ud af, at Jean har været hende utro med den løsslupne Julie.
Han var betaget af den unge pige, der med stor indlevelse gav den som Kristin, han forsøgte at koncentrere sig om opgaven, men han sagde det første, der faldt ham ind.
”Du skulle have rollen som Frk. Julie… hvem helvede har set en kokkepige i dig?”
Hun stoppede midt i en replik, han havde sat sig helt ud på kanten af lænestolen.
Hun mærkede en overvældende ømhed for den aldrende skuespiller, og før hun vidste af det, knælede hun lige foran ham.
”Hvorfor siger du det, Tom… du skal bare høre mig, ikke?”
Han rakte ud efter hendes ansigt, skubbede forsigtigt en hårlok væk, før han besindede sig, og satte sig tilbage i stolen.
”Ja, det er jo åbenlyst, du er den perfekte Julie, men hvis man kan se bort fra det… så, ja… du er go´, Cecilie”.
Hun rejste sig, og han så hende atter i rollen som Kristin, der tordner mod Jean, der har brugt natten på at elske med grevens utugtige datter.
”Du har det, der skal til, min pige… du skal nok blive til noget, næste gang beder du om noget større, ikke?”
Hun lagde manuskriptet tilbage i tasken, hun havde ikke lyst til at gå, men hun kunne se, at han var træt, og hun ville ikke gøre ham vred.
”Selvfølgelig”.
Hun smilede sit forførende smil, og han mærkede for første gang i meget lang tid, at han stadig var en mand.
”Smut så”.
Han forsøgte at lyde spøgefuld, men hun så alvoren i hans smukke øjne, da hun sagde farvel, og lukkede døren bag sig.

Hun havde en foruroligende følelse i kroppen, da hun låste sig ind i lejligheden.
Klokken var tæt på midnat, Allan kunne komme, hvornår det skulle være, og hun skyndte sig på badeværelset, så hun kunne nå i seng, før han kom.
Af en eller anden grund, havde hun ikke lyst til at fortælle ham, hvor hun havde været.
Han vidste naturligvis godt, at hun kom hos Tom, men ikke på denne tid, det ville han stille spørgsmålstegn ved, og det kunne hun sådan set godt forstå.

Allan og Cecilie boede i hendes lejlighed i Wildersgade, det var et skønt kvarter, ikke mindst om sommeren, når vejret var godt, og alle cafégæsterne sad udenfor.
Den del af Wildersgade, hvor de boede, var en lille oase midt i storbyen, det lignede nærmest et fransk kunstnerkvarter med de skæve, gamle huse og de toppede brosten.
Da de fredag aften var på vej hjem fra biografen, skubbede han hende ind i en lille smøge ved en café på Johan Semps gade.
”Hvad skal vi her”, spurgte hun overrumplet, mens hans hænder krængede hendes lille sommerkjole op om hendes balder.
”Jeg vil ha´ dig… lige nu, lige her, smukke… ”
Han kyssede hende voldsomt, og hun lod sig rive med af stemningen og hans entusiasme, mens han pressede hendes, nu nøgne balder om mod den aftenkolde mur.
”Tag dine trusser helt af, skat… ”
Han betragtede hende indgående, mens han langsomt åbnede sine jeans.
Hans pik var stiv, da han vippede den udover kanten på sine tights, og hun knælede i den mørke smøge, og tog ham i munden.
”Årgh, Cecilie… årgh, det er godt… ”
Han holdt hendes hoved i et fast greb, og pressede sig ivrigt ind mellem hendes dejlige læber.
Tanken om, at hendes køn var blottet, ophidsede ham yderligere, og snart trak han hende op til sig.
Han kyssede hende ivrigt, mens han løftede hende op, og pressede hende hårdt op mod muren.
Hun var drivvåd, og da hun mærkede hans pik mod sin glatbarberede revne, stønnede hun svagt.
”Ta´ mig… uhm, det er dejligt, Allan… ”
Han lod hende glide nedover sin pik, og han mærkede hendes kusse hele vejen, mens han trak vejret tungt.
Det var vidunderligt, der eksisterede ikke andre i dette øjeblik, og intet kunne have stoppet dem i deres jagt på forløsningen.
Han løftede hende op og ned på sig, mens de kyssede hinanden begærligt, stillingen var ikke bekvem, så han satte hende ned, og pressede hende henover en affaldscontainer, der stod langs muren.
Han tog hårdt fat om hendes små balder, og trængte op i hende igen.
”Ja, ja… Allan, det er dejligt sådan… åh, åh… ”
Han måtte lægge en hånd over hendes mund, for at hun ikke skulle vække hele nabolaget, mens han bankede sin pik op i hendes våde køn.
Han mærkede, hvordan hun pressede sig mod ham, og han vidste, at hun var ligeså ophidset som han, han kunne se det, og han kunne mærke det, hun var våd langt ned af lårene.
Det varede ikke længe, før hun nærmede sig klimaks, og han måtte presse sin hånd endnu hårdere mod hendes mund, da orgasmen skyllede gennem hendes dejlige krop.
”Uhm, uhm… åååååh, åååååh… ”
Hun eksploderede foran ham, mens hun kæmpede for at få vejret, det var så intenst… så dejligt, at han ikke selv kunne holde sig tilbage, og i den kølige, mørke smøge, sendte han sin sæd langt op i hende, mens han forsøgte at undertrykke et hæst brøl.
”Ååårgh… ååårgh… Cecilie, jeg kommer, jeg kommer… ”
Bagefter kyssede han hende ømt, og spurgte, om hun havde nydt det.
”Det var dejligt, skat… lidt frækt, ikke?”
Han lo, og lagde en arm om livet på hende, mens hun stak sine trusser i lommen på hans jakke, de var snart hjemme, så det var lige meget med dem.
”Du er fræk, smukke… jeg elsker dig”, sagde han, da de tætomslyngede drejede ned af Wildersgade.

Av Camille Bech 03 maj 2012 12:09