Mordernes morder -2

Mordernes morder!
2/2
af Jette Steen.

Også næste aften sidder Bjarne foran sit fjernsyn. Han ser fnysende hen på det, rejser sig op af sofaen og ryster på hovedet. "Vor herre bevares."
Han går ud og sætter vand på til te. Et øjeblik efter står han i døren og ser på fortsættelsen af nyhederne, hvori de fortæller, at en ung pige ved navn Anne, nu er blevet fundet misbrugt og myrdet i Munke Mose, som ligger i nærheden af Eventyrhaven.
Speakeren fortsætter. "Politiet patruljerer hyppigt i området, men gør dog opmærksom på, at man bør være på vagt og helst gå flere sammen, hvis man går i anlægget efter mørkets frembrud. Desuden beder de alle om straks at ringe til politiet, hvis man oplever noget usædvanligt, da de gerne hører om alt, der kan medvirke til opklaring af sagen…"
Bjarne hælder vand i tekanden og tager den og en kop med sig ind til skrivebordet, hvor han tager en stor mappe frem og begynder at bladre i den. Han tager en notesblok frem og begynder at skrive på den.

Om fredagen tager Bjarne, som sædvanlig, ned på det lokale værtshus og får sig en sludder med de andre stamkunder. Han er ikke den mest snakkesalige type, men han hygger sig med et spil billard og ved at lytte til de andres ofte ret grelle historier. De fleste af dem er nemlig typer, der ryger ind og ud af fængselet, fordi de stjæler og begår indbrud. Men, der er også en del, der har langt mere alvorlige sager på samvittigheden. Og, ind imellem lykkes det for Bjarne, at høre de mest hårrejsende ting.

Sagen om den myrdede Anne i Munkemose fortsætter i Nyhederne og efter en uge, har man stadig ikke fundet hverken den efterlyste, tidligere mordersigtede, eller nogle spor at gå efter. Samtidig kan man fortælle, at man også står på bar bund med hensyn til at finde den person, som myrdede Anne.
Nogle dage senere meldes der igen om en savnet mand på seksogtredive år, som tidligere var dømt for alt fra røveri til mord.
Alex Gregersen kommer kørende hen ad gaden. Han ser på det faldefærdige gamle store gule hus med den kæmpestore grønne port, standser bilen og stiger ud, mens han tænker, at løsningen må findes der et eller andet sted uden dog at vide, hvad han skal lede efter.
Han går indenfor og går rundt og ser på de mange halv- og helfærdige kister. Bjarne kommer ind af døren, som vender ud i mod baggården og ser forbavset på ham. "Og, hvad kan jeg så hjælpe med denne gang?" Han smiler overbærende og går hen og lægger noget træ fra sig.
Alex går hen og stiller sig grundende foran en af kisterne, som er polstret og betrukket med et hvidt silkelignende stof. Han bøjer sig for at se, hvordan stoffet er afsluttet på lågets sider og tænker, at det er et flot og sirligt stykke arbejde, sådan som der er sat søm i hele kanten.
Pludselig taber han et kort ud af frakkelommen, som falder ned på jorden. Han bøjer sig for at ville tage det op, men i det samme kommer der et vindstød henne fra døren, som får kortet til at bevæge sig, så det ligger halvt ind under kisten. Bjarne kommer derhen. "Nu skal jeg." Han løfter op i bunden af kisten og tager kortet, men da han vil sætte kisten ned igen, glider den fra ham og ender hårdt på gulvet.
Alex står paralyseret og ser på bunden indvendig og oppe fra. Bunden letter så noget stof kommer i uorden og han tænker, at det da er besynderligt, at man ikke har fastgjort bunden, når nu alt andet virker så solidt og rigtigt.
Bjarne rækker ham kortet og spørger igen, hvad han kan hjælpe ham med. Alex ryster på hovedet, mens han råber. "Ja, så kan I godt komme ind." Et øjeblik efter stormer nogle betjente ind af porten.
Alex beordrer nogle betjente til at hjælpe med at løfte den tomme kiste. De studser dog noget, da de mærker, hvor tung den er. Alex beder dem om at sætte kisten ned igen, tager noget værktøj og åbner med lethed ned til den ekstra bund, der er i kisten. Han letter på plastiksækken og betragter kort liget af Louisemorderen, som kommer til syne, mens han gør tegn til de betjente, der står nærmest ved Bjarne. Betjente går straks hen og giver den forfjamskede Bjarne håndjern på.
Alex beordrer nogle af de andre til at efterse alle kisterne, mens han ser hånefuldt hen på Bjarne. "Og, hvor tit gør du så dette?" Bjarne ser helt forvirret og uskyldig ud. "Mig? Jamen, jeg vidste da ikke, at der lå noget i kisten, der må have været nogen herinde og lagt det i."
Alex undersøger nøje kisten, der står ved siden af, trækker opgivende på skulderen og spørger, hvorfor den anden kiste ikke har dobbelt bund og Bjarne begynder at forklare, at han blot laver dem, som de bliver bestilt og ikke kender noget til nogen ting.
Nogle betjente gør opmærksom på, at de har fundet noget og Alex går hen for at se, hvad det er. Det er endnu en kiste med dobbeltbund, som han hurtigt får åbnet. I den ligger liget af en gammel kending på omkring seksogtredive år. Alex ser sig sejrsikkert omkring og giver tegn til betjentene, som tager et hårdt greb omkring Bjarne og fører ham ud af porten.

Ved det efterfølgende forhør, kommer det frem, at Bjarne startede indenfor politiet i København, som helt ung, men røg ud igen, fordi han i flere tilfælde havde opført sig for voldsomt overfor de sigtede voldsforbrydere, som man ikke havde beviser nok til at kunne anholde, selvom det var tydeligt for enhver, at de var gerningsmændene.
Kort tid efter blev flere af gerningsmændene fundet myrdet og selvom mange havde mistænkt Bjarne for at have en finger med i spillet dengang, blev det aldrig bevist. Han blev dog forvist og blacklistet hos politiet.

Under den efterfølgende retssag og ved nærmere gennemsyn af en række sager, viste det sig, at Bjarne tilsyneladende havde følt det som et kald, igennem de sidste sytten år, at straffe alle de frifundne forbrydere han fik kendskab til blandt andet igennem sit netværk på stamværtshuset. På den måde sørgede han for, at retfærdigheden skete fyldest også der, hvor myndighederne stod magtesløse.

Av Jette Steen 02 maj 2012 12:07