Mordernes morder-1

Mordernes morder!
1/2
af Jette Steen.
To unge betjente, Alex Gregersen og Thomas Jensen, går ind af den store grønne port til ligkistefabrikkens værksted i Munkemøllestræde i Odense centrum.
Bjarne, en pæn og sportstrænet mand på omkring de fyrre, kommer langsomt gående hen i mod dem og spørger dem om, hvad han kan gøre for dem. Alex fortæller ham, at en person er forsvundet og siger, at nogle øjenvidner, som havde set personen tidligere i går aftes og derefter havde hørt nogle mærkelige lyde nede ved stien, var fulgt efter lyden og gik rundt og snusede lidt.
Bjarne fortrækker ikke en mine men ser nærmest uinteresseret på dem, da Alex fortsætter sin beretning. "De opdagede nogle slæbespor, som kunne tyde på, at noget tungt var blevet trukket hen af stien og fulgte sporene. De endte hernede ved den vestlige indgang i bunden af gaden eller rettere sagt, på den anden side af Klosterbakken. Vidnerne nåede lige akkurat at se en skikkelse gå ind her ved dette hus, trækkende med en sæk efter sig. De gik herhen, men kunne ikke se noget og turde ikke gå om bag ved huset."
Alex ser bedende på ham. "Har du set eller hørt noget?" Bjarne ser ligegyldigt på de to betjente og svarer, at han var taget tidligt hjem fra værkstedet i går aftes og derfor intet havde set eller hørt.
Thomas går lidt frem i værkstedet og beder om at få lov til at se sig omkring. Han går hen og tager i håndtaget til en dør, som er låst, hvorefter han spørger, om døren fører ud til baggården. Bjarne nikker og siger, at det gør den, men at den altid er låst.
Thomas ser over på sin kollega Alex, som nikker og insisterer på at få døren åbnet, hvorefter Bjarne nødtvunget henter et sæt nøgler og låser døren op. De to betjente går rundt og ser sig om i baggården, hvor der er et syndigt rod, men ellers ikke tegn på noget brugbart, ikke så meget som en sæk.
Lidt efter går de ind af døren igen og ser alvorligt på Bjarne, mens de forhører sig om, hvordan han arbejder og om der er andre, der benytter værkstedet. Bjarne forklarer stille og roligt. "Jo, ser I, jeg får opgaverne pr. telefon, ved at bedemanden ringer til mig og fortæller hvilken kiste, der skal bruges og hvornår og hvis der ikke er nogen bestillinger, går jeg som regel bare og bygger og klargør nogle af de helt almindelige kister, som bruges hele tiden. Der er ikke andre end mig, der arbejder her på værkstedet."
Alex ser lidt skeptisk på ham. "Vil det sige, at der aldrig kommer andre her på værkstedet? Hvad med materialerne, hvordan får du dem?" Bjarne ser undrende på ham. "Ja, selvfølgelig kommer der ind imellem en ladning med træ og andet materiale, som de afleverer i lagerrummet derinde." Han peger på et lokale ved siden af.
Thomas og Alex, som allerede har været derinde, ser derhen og Alex forsætter. "Og er det så de eneste, der kommer her?"
Bjarne ser pludselig ud, som om han har en interessant nyhed. "Nå, nej. Bedemanden og hans medhjælper kommer selvfølgelig også her på værkstedet en gang imellem, men de kommer kun, når der er nogle specielle tilfælde og når de gerne vil lægge folk i kisten her på stedet."
Alex rynker brynene. "Hvilke sager er det dog?" Bjarne rækker armene ud og ser tydeligvis ud til at være træt af at skulle svare på alle de spørgsmål. "Ja, det kan være tilfælde, hvor der ikke er nogen pårørende og ligene er meget ilde tilredt og sådan." "Aha!" Alex trækker på skuldrene. "Men hvor var du så i aftes og hvem kan bevidne det?"
"Jeg bor alene, så der er ingen andre, der kan bekræfte det, med mindre mine naboer har set mig. Men, jeg sad derhjemme foran fjernsynet hele aftenen." Thomas ser mistænksomt på Bjarne og spørger ham ud om, hvad han så i fjernsynet og Bjarne fortæller dem kort om fodboldkampen og sejrsmålet. De to betjente smiler og straks er de i fuld gang med at kommentere kampen og spillerne.
Lidt senere kører de to betjente smilende tilbage på politistationen for at skrive rapport. En kollega stikker næsen ind af døren til deres kontor og spørger dem, om der var noget kød på historien og Thomas svarer grinende, at det i hvert fald ikke var ligkistesnedkeren. Godt nok virkede han ikke alt for skarp, men han havde siddet hjemme i stuen og set bold hele aftenen.
Alex ser pludselig spørgende på kollegaen. "Hvornår blev der egentlig ringet og af hvem?" Kollegaen fortæller, at det var mandens kæreste, der havde ringet, ved midnatstid. Hun var bange for, at der skulle være sket ham noget. Han var gået en tur og hun havde ventet ham hjem ved ni-tiden. Hun var i øvrigt også nervøs for, om der var nogen, der ville gøre ham noget, nu hvor han var blevet frikendt for mordet på Louise. Hun lød oprigtig nervøs, men man kan jo aldrig vide, om han havde fundet noget andet spændende at foretage sig."
Thomas smiler. "Næh, det sker jo hele tiden." Han ser spørgende på sine kollegaer. "Hvad med jer to? Skal vi slutte af med en gang Dart og en lille en eller?" Alex skæver hen til ham. "Ikke mig, jeg skal til træning i aften." Den anden kollega rækker smilende en hånd i vejret og siger, at Dart jo også er en slags træning og at han gerne vil træne sammen med Thomas. Et øjeblik efter er der slukket og lukket på kontoret.

Om aftenen sidder Bjarne igen hjemme foran sit TV og ser Nyhedsudsendelsen, som sædvanlig.
"Og nu til en efterlysning. I går aftes forsvandt den mand, der tidligere var sigtet, men som nu er frikendt for mordet på Louise, der fandt sted for tre måneder siden.
Han forsvandt i Eventyrhaven på Klosterbakken i Odense og er stadig sporløst forsvundet. Politiet, som har ransaget hans hjem har endnu ingen spor og de frygter, at der kan være tale om en forbrydelse, idet han tilsyneladende intet har taget med sig. Måske en hævnagt fra nogle af de pårørende til Louise eller andre nærtstående personer.
Nogle øjenvidner havde set manden gå tur, netop i Eventyrhaven, hvor manden så ofte gik tur. De hørte senere nogle mystiske lyde og forsøgte at forfølge dem. De så en person trække af sted med en tung byrde efter sig, men sporet endte desværre blindt.
Hvis nogen er eller kommer i besiddelse af oplysninger, som kan være gavnlige for opklaringen af sagen, bedes de straks henvende sig på Politiets telefonnummer 66 14 14 14.
Og så til udlandet..."

Av Jette Steen 26 apr 2012 11:54