Skønne Zorro-2

Skønne Zorro!
2/2
af Jette Steen.

Da de når parken, træder en mørk skikkelse med en stor overfrakke pludselig frem. Malene gyser og haster videre, mens Birgitte vender sig om imod ham og spørger ham, om der er noget, han vil. Manden tager fat i hende og trækker hende med ind i parken og da Malene vender sig om for at se til veninden, er hun væk. Hun stivner og står helt stille et kort stykke tid uden at vide, hvad hun skal gøre. Hendes veninde er måske i dette øjeblik ved at blive voldtaget, men hvis hun går ind i parken, ville han vel bare voldtage dem begge to, uden at nogen kan hjælpe. Hun ryster som et espeløv, mens hun tænker som en gal på, hvor hun har gjort af sin mobiltelefon midt i al dette karnevalsudstyr. Endelig kommer hun i tanke om, at hun har gemt den i baglommen. Hun får fat i den og ringer med bævrende stemme til politiet, som beder hende blive stående, hvor hun er. Hun bliver stående, mens hun skræmt og grædende ser hen imod indgangen til parken, men heldigvis kommer politiet kort efter. Hun fortæller dem hurtigt, hvad der er sket og de løber hastigt ind i parken, mens hun bliver stående ved politibilen.
Pludselig mærker hun en arm omkring sig. Hun vender sig om og der står Zorro. Hun falder grædende i han arme og fortæller, hvad der er sket. Zorro trøster hende og siger at, nu skal han nok følge hende hjem. Politiet har jo styr på sagen og hun har ikke godt af, at blive stående der. Han trykker hende ind til sig og de begynder lige så stille at gå.
Få meter fra hvor Malene bor, undrer hun sig pludselig over, hvor i alverden Zorro ved fra, hvor hun bor? Det har hun i hvert fald ikke fortalt ham noget om. Hun har for længst smidt masken og nu beder hun ham om at gøre det samme. Han griner og siger, at hans ansigt, kan hun tidligt nok få at se, det vigtigste er, at de tænder på hinanden. Han trykker hende fast ind til sig, men Malene tænker, at hun nu godt gad vide om hans ansigt er lige så flot som hans krop. Hun føler sig pludselig utryg, vrider sig løs og styrter hen imod hoveddøren for at låse op.
Zorro står, hvor hun forlod ham, mens han stille og roligt siger. "Hvad, skal du ikke byde mig indenfor?" Malene har en underlig fornemmelse og krymper sig. "Det synes jeg ikke nu med alt det, der sker og når jeg ikke ved, hvad der er sket med Birgitte, så vil jeg helst gå alene op. Men, jeg vil meget gerne have dit mobilnummer, så jeg kan ringe til dig." Zorro sender hende et stort smil og går hen og giver hende et visitkort. Han kysser hende let på kinden og forsvinder hen af vejen.
Hun står stadig og fumler med nøglerene, da hun som et lynnedslag mærker nogle stærke arme tage fat i hendes hår og føre hende om i baggården, mens hun får sat gaffa tape omkring munden. Et monster lægger sig hen over hende og fortæller hende at, nu er det slut med at gå og lægge op til mænd, uden at ville noget alligevel. Han river bukserne af hende og trækker sine egne ned og hun mærker hans søgende hånd. Hun gisper af skræk, men pludselig er de badet i lys og en politibetjent trækker monsteret væk.
Den anden betjent tager fat om Malene og fjerner gaffa tapen fra hendes mund. Hun græder hysterisk og ser sig søgende omkring, da hun hører venindens stemme. "Rolig nu, nu er det jo overstået og de har ham. Han slipper ikke foreløbig." Malene ser desorienteret op på Birgitte, mens hun snøfter. "Hvad med dig?" Birgitte svarer hurtigt, at der intet er sket med hende, men at hun var løbet fra ham fyren med overfrakken og videre ud af parken i den anden ende og havde tilkaldt politiet. Malene ser op på de politibetjente, der står der og på monsteret, som står i mørket med ryggen til.
Den ene betjent rækker hende en hånd, så hun kan rejse sig op. Betjenten beder hende om at gå med hen og identificere den anholdte. Men hun trykker sig ind til betjenten, hun tør ikke se på den anholdte, hun ryster og forstår ikke noget af det hele. Hun tænker, så det brager. Først er der ham voldtægtsmanden ved parken med det arrede øjenbryn og en stor frakke, så er der Zorro som forsvinder igen og igen og så er der tilsyneladende endnu en voldtægtsmand, som har stået og ventet på hende, derhjemme. Hun ser hen på jorden og pludselig opdager hun en Zorro maske. En betjent kommer gående hen til dem, med en stor kuffertlignende kasse. "Jeg fandt denne her i krattet i parken." Han åbner den og tager en stor frakke op og ser undersøgende på den.
Malene fryser til is og vender sig om imod gerningsmanden, som en lyskegle nu peger på. Da hun ser de arrede øjenbryn og han kvitterer med grinende at sige. "It’s just me, Zorro" bryder hun grædende sammen og en betjent fører Zorro væk.

Av Jette Steen 24 apr 2012 12:58