Skønne Zorro-1

Skønne Zorro!
1/2
af Jette Steen.

Døren til lejligheden i Sølvgade bliver flået op og en forpustet Malene skynder sig indenfor. Hun smækker hurtigt døren efter sig og hendes samboer Birgitte, som står midt i stuen, vender sig om og ser overrasket på hende. "Sig mig, hvad sker der? Du ligner jo en, der har mødt et uhyre."
Malene tager sin frakke af og hænger den skødesløst op på knagen. "Jamen det har jeg næsten også. Kan du huske ham fyren med det underlige ar i øjenbrynet - du ved, ham som Sussie fortalte om. Ham, der havde voldtaget hende den lange lyse i nummer syv."
Birgitte ser interesseret på Malene. "Ja, det husker jeg godt, men hvad med ham? Har du mødt ham?" Malene tager armene omkring sine skuldre og ligner en der fryser, mens hun nikker. Birgitte ser fast på hende. "Jamen, det kan da ikke nytte noget, at du bliver paranoid, bare fordi du ved det om ham. Det kunne jo også være, at det var hende selv, der ville, det hører man efterhånden så tit. Pludselig bliver de helt liderlige og bagefter fortryder de og kalder det for voldtægt.
Malene retter sig og ser overbevisende ud. "Ja, det kan da godt være, men det er tredje gang. Han kommer gående med en stor frakke på lige så stille ud af parken, netop som jeg passerer den på vej hjem fra arbejde. Han ser undersøgende på mig og har helt sikkert opdaget, at jeg bliver forskrækket. Faktisk ser han ud, som om han nyder det." Birgitte træder hårdt i gulvet og krydser armene. "Ved du nu hvad? Næste gang du ser ham, så vender du dig simpelthen bare om og spørger ham, om der er noget, han vil dig." Malene ser væk og derpå ned i jorden. "Nej det tør jeg ikke, jeg ønsker ingen form for kontakt med ham."
Birgitte går ud i køkkenet og kommer straks efter tilbage med to krus og en kande med te, som hun stiller på sofabordet. Malene sætter sig i sofaen, hælder te op i sit krus og begynder at drikke af det. Birgitte forsvinder igen ud af rummet og et øjeblik efter kommer hun tilbage med nogle dragtposer i hånden. Malenes ansigt lyser op. "Åh, har du hentet kostumerne til karnevallet?" Birgitte sætter sig og hælder te op i sit krus. "Ja, de ringede til mig på kontoret og fortalte, at de var kommet hjem. Jeg var spændt på, hvordan de så ud, så jeg skyndte mig at køre hen for at hente dem, på vejen hjem."
Birgitte begynder at tage dragterne ud af poserne og Malene rejser sig for at hjælpe til. Hun tager et katte kostume frem og holder det op. "Den er altså sej, den katte dragt, du har lejet." Hendes eget kostume kommer til syne. "Men, den der haremsdragt, den er da for meget, hvordan kunne jeg dog vælge den?" Birgitte går tættere på for at syne den. "Nej, sådan en skal da være overdådig, tænk på alle de der haremskvinder. Den ene var sku nødt til at stadse sig mere ud end den anden, for at vinde sheikens gunst." Malene griner af den bemærkning, men ser stadig lidt betuttet på dragten.
Birgitte begynder at smide tøjet. "Kom, lad os se, hvordan det ser ud." Malene begynder også at tage sit tøj af og et øjeblik efter, står de begge og ser sig selv og hinanden i spejlet med kostumerne på, mens de er ved at flække af grin. Malene står med en øjenmaske i hånden. "Jeg ved altså ikke rigtig, med denne her. Den tror jeg ikke, at jeg vil have på." Birgitte ser på hende med en skolelæreragtig mine. "Jamen, det skal du. Der stod jo i indbydelsen, at man skulle være udklædt til ukendelighed, ellers bliver man ikke lukket ind. Og, helt ærligt, hvis du ikke har den på, så kan alle og enhver jo se, at det er dig." Malene trækker på skuldrene, mens hun igen smider sig i sofaen og drikker videre af teen. "Nå ja, men så siger vi det."
Nogle dage senere, kommer en flok udklædte mennesker dansende til sambarytmer hen ad gaden. Tilskuerne jubler og nogle af dem bliver så grebet, at de danser med indtil optoget standser ved en kæmpestor grønmalet dør, der er pyntet med masker og en masse andet gøgl. I døren står der nogle piger og kontrollerer de fremmødte, idet kun de, der kan fremvise en indbydelse og er korrekt maskeret, bliver lukket ind.
Indenfor stimler folk sig sammen henne ved bordet med velkomstdrikken og Malene og Birgitte går straks derhen. De står lidt og ser sig omkring, for at se om der er nogen, de kan genkende. De hvisker og griner, mens de forbavset konstaterer, at de ikke kan genkende nogen af de andre, selv om de ved, at flere af deres venner og kollegaer er iblandt deltagerne. Der er flere der er udklædt som sheik, haremskvinde, Zorro, Batman, kat, tiger og bjørn og en masse andet og de kan se, at folk virkelig har gjort sig umage. Malene føler sig pludselig helt godt tilpas i sit kostume.
Musikken stopper og formanden for arrangementet stiller sig op på podiet ved siden af orkesteret. "Rigtig hjertelig velkommen alle sammen. Vi, i bestyrelsen, har glædet os utroligt meget, til dette arrangement. Som I kan se, er der dækket op til en dejlig middag, som begynder, når I har fundet jer en plads. Men, lad nu være med at sætte jer, sammen med dem, I kender. Husk, at det gælder om at more sig og tale sammen, uden at røbe jeres identitet. Efter middagen er der dans og når det bliver midnat, vil vinderne blive kåret. Endnu engang, rigtig god fornøjelse til jer alle."
Formanden går ned fra podiet og orkesteret starter med en mere dæmpet musik, mens folk indfinder sig på deres pladser. Malene og Birgitte sætter sig bevidst på hver sin side af et bord og et øjeblik efter sætter en flot Zorro sig ved siden af Malene. På den anden side sætter en Sheik sig og da Malene jo er haremskvinde, mener han tilsyneladende, at han har mest ret til hendes opmærksomhed. Der grines og tales højlydt i den selskabelige ende, som hun er endt i. Hun når kun at udveksle få bemærkninger med Zorro, som hun føler sig meget tiltrukket af.
Efter middagen går Malene på toilettet, hvor Birgitte møder hende med et skævt smil. "Nå, der er nok en, der har mødt selveste mister Charming." Malene smiler. "Ja, han er skam en flot fyr, ham Zorro." De ser sig i spejlet og retter på deres kostumer. Malene udbryder selvsikkert. "Ja, der er sku da ingen, der kan se på os, at vi nærmer os de tredive år." Birgitte smiler og de går tilbage til balsalen.
Indenfor døren i balsalen, står Sheiken parat og da Malene kommer ind af døren byder han hende straks op til dans. Hun danser ud med ham, samtidig med at hendes øjne hele tiden følger Zorro, som står og taler med en smuk mørkhåret pige. Da de er færdige med at danse, ser Malene hen imod det sted, hvor Zorro stod før, men han er væk. Hun sætter sig og selv om det er imod reglerne, sætter Birgitte sig ved siden af hende. De får en ekstra drink og sidder og taler og griner.
Kort før midnat kommer Zorro ind af døren og da han ser Malene styrer han direkte hen til hende. Hun får sommerfugle i maven, da han uden videre fører hende ud på dansegulvet og hun mærker, at hun svæver under hans kyndige føring og synes, at han er skøn. De danser tæt og længe.
Pludselig stopper musikken. Det er blevet midnat og formanden indtager igen sin position på podiet. Han fortæller rosende om arrangementet og folks fantasifulde udklædninger, hvorefter han bekendtgør vinderne, som er Harlekin og Colombine.
Mens de står og lytter, har Zorro lagt armen omkring Malene. Han trykker hende tæt ind til sig og hvisker i hende øre, om han må følge hende hjem. Hendes hjerte giver et ekstra hop, da hun fuld af forventning svarer, ja.
Et sekund efter, ser hun to mænd, der er klædt i politikostume og som hun ikke har set tidligere, bevæge sig op imod podiet. De taler kort med formanden, hvorefter han overlader dem mikrofonen. "Vi beklager meget, men vi føler os nødsaget til at bryde ind her. Vi beder jer om at være rolige, men ingen må forlade lokalet, før vi har talt med jer."
Malene mærker, at Zorro slipper sit greb om hende, men er optaget af, hvad det mon er, de vil sige, for det er jo åbenbart rigtige politifolk. Den politibetjent, der har stillet sig frem ved mikrofonen fortsætter. "Vi skal forsøge at gøre det kort, men vi er nødt til at forhøre os om, hvem der er gået udenfor og har været væk et stykke tid og så videre."
Malene vender sig om for at se Zorros reaktion, fordi han jo netop havde været temmelig længe væk, men kun for at opdage, at han endnu en gang er forsvundet. Hun ærgrer sig og tænker på, om han mon har fået kolde fødder. Hun havde ellers sådan glædet sig over hans tilbud, om at følge hende hjem. Hun spejder igen rundt i lokalet, men han er ikke at se nogen steder. Hun lytter igen til politibetjenten og hører ham sige noget om, at en ung kvinde er blevet voldtaget og fundet bundet med gaffa tape til trappegelænderet ude bagved. Han beskriver hende som en smuk mørk pige og fortæller, at hun var temmelig rystet og forvirret, da de ville forhøre hende, men at hun gentagne gange havde sagt Zorro.
Et øjeblik efter går betjentene rundt i lokalet, for at forhøre sig om, hvor de forskellige personer har befundet sig i løbet af aftenen og om de har set eller hørt noget usædvanligt. Birgitte kommer hen til Malene og de sætter sig i et hjørne og venter på, at de kan få lov til at gå hjem, da de ikke længere bryder sig om at være på stedet. Endelig får de lov til at gå og de styrer hjem mod Sølvgade. Aftenen havde været så positiv og opløftende til at begynde med, men nu føler de sig nedtrykte og vil bare hjem i sikkerhed.

Av Jette Steen 23 apr 2012 11:55