Karnevals Affæren
Skrevet af June Moshage Moldt
3´Del
"Hvor kommer du fra, synes du taler med engelsk accent?" Spurgte Lola.. "Jeg har dansk mor og engelsk far. Er enebarn og det man kalder godt forkælet. Min far har et stort firma i London hvor jeg er ansat som direktør. Hvert år tager jeg til Karneval i Danmark og besøger samtidig min mor..."
Lola fortalte kort om sit liv uden at gå for meget i deltaljer, hun synes hendes liv var kedeligt i forhold til Jack´s.
Jack tog den sidste slurk af sin øl og rejste sig, "Hm bliver nok nød til at gå nu.. Skal besøge min mor i morgen og sikkert nok til karneval igen". I morgen er det jo i Kgs. Have. Ses vi igen? Han kiggede på hende mens han tog det sidste tøj på, Lola fniste ved synet af hans mexicanske påklædning. "Jeg bliver en uges tid endnu. Og jo vi ses nok".. Han kyssede hende blidt på munden og forsvandt ud af døren. Lola stod længe og kiggede efter ham..
Da han var gået smed Lola sig på sengen og faldt i dyb søvn. Hun vågnede med et sæt da Lejla stod og ruskede i hende. "Godmorgen du, det er langt over middag, skal du aldrig op?"
Lola gned sine øjne og kiggede på Lejla, hold op, Lola satte sig op. "Du ligner en halv million, hvor skal du hen?" Lejla fniste - "Jeg skal skam på date med ham Harry". Åh en af Jack´s venner?, Lola steg ud af sengen. "Og hvordan er din aften/nat gået?" , Lejla blinkede med øjnene og kunne næsten ikke vente på svar. Lola´s øjne strålede. "Jeg er forelsket til op over begge ører. Han gør mig vanvittig og så er han så guddommelig lækker". Pigerne fnisede. Lejla gav Lola et smækkys på kinden. "Vi ses!!", sagde hun. "Vent" råbte Lola, "hvis du ser Jack, så giv ham lige mit nummer".
Lejla smækkede døren efter sig og Lola gik ud for at lave kaffe. Tanken strejfede hende, at hun intet havde aftalt med Jack.
Efter et bad gik hun ned i byen, ned til Kgs. Have for at se, om Jack skulle være der. Tror hun var haven rundt flere gange, men ingen Jack. .Da hun næsten havde opgivet fik hun øje på Lejla og de andre. "Hej! har i set Jack?", spurgte hun. De kiggede på hende og rystede på hovedet. "Han har ikke været her i dag er vist ved noget familie". Lola følte sig trist. "Okay må jeg få hans nummer?" Vil du ikke sidde lidt? Lola smed sig på tæppet. Hun fik hans nummer og sendte Jack en sms. Tiden gik Lola ventede stadig på svar, men der kom ingen. "Nå, jeg tror jeg smutter hjem. Hej hej vi ses!!"
Det blev mandag, det blev tirsdag og Lola havde stadig ikke hørt fra Jack efter utallige sms ér og når hun ringede gik den i telefonsvareren. Han var heller ikke på hotellet mere. Lejla havde heller ikke hørt mere til sit lille flirt, men var faktisk også ligeglad..Det havde mere været stemningen. Dog havde Lejla mødt en anden på nettet , som pludselig optog alt hendes tid.. Når Lola spurgte til hendes hemmeligheder, svarede Lejla bare, at hun skrev sammen med en gammel bardomsven.
Ugerne gik og Lola hørte intet. Nu vidste hun, at Jack ikke længere var i Danmark. Det gjorde så ondt. Hun savnede hvert eneste minut og vidste, at det var kærlighed.
En morgen vågnede hun med en forfærdelig kvalme og hun nåede kun lige ud til toiletet, før hun kastede op. Sådan fortsatte de næste dage. Lejla var bekymret, "Sig mig, er du gravid?" spurgte hun lidt i sjov. "Gravid?" Gud, Lola fik pludselig kold sved. Var hun ikke gået langt over tiden?? Lejla kunne se på hendes ansigt, at hun var chokeret. Lejla rejste sig og skyndte sig ud af døren. Kort tid efter kom hun tilbage med en test. "Tag den!!!" Lola greb den i sengen, rejste sig og gid ud på toilettet.
Hun sad længe på toilettet, kiggede over på håndvasken. Hun var næsten sikker på svaret. Da hun endelig tog sig sammen, så hun den blå streg. Hvor længe Lola sad der, husker hun ikke. Men pludselig stod Lejla i døren. "Åh Lola, er det shit eller tillykke???" Lola brød helt sammen. "Gud jeg er gravid, Lejla for helvede jeg venter Jack´s barn". Lejla lagde armene omkring Lola. Hun prøvede at bevare fatningen, men var selv ved at komme ud af kurs.
Lola kom sig over chokket og begyndte at glæde sig til det lille barn. Hun prøvede i ugerne efter at lede efter Jack. Alt hun vidste var, at han boede i London og arbejdede i et stort firma. Hun var ikke klar over hvor mange Jack der boede i London. Som sidste desperate forsøg, prøvede hun af bedste evne at snuse i receptionen... Men det var komplet håbløs.
Nogle måneder før terminen, meddelte Lejla, at hun havde sagt sit job op og ville tilbage til Polen. Lola blev så ked af det, hun havde håbet på Lejla´s hjælp når den lille kom. Men samtidig var hun glad for, at hun mødte beholde lejligheden. De tog ud og spise den sidste aften Lejla var i Danmark. Lola følte stemningen var lidt trykket, men slog det hen med, at de selvfølgelig begge var kede af, at de nu skulle skilles. Vi holder forbindelse, lovede Lejla.
En regnfuld januar dag kom Timmy til verden, en sund og velskabt dreng på 3740 gr. og 52 cm.. Lola var så lykkelig. Og som hun lå der med Timmy ved brystet, skar det i hende, savnet af Jack væltede op i hende igen...
Årene gik og Lola klarede sig godt med Timmy som nu var blevet en sød ung fyr på 13 år. Lola havde fået taget sig en uddannelse og var nu ansat som lægesekretær hos en praktiserende læge. Lola havde ikke haft noget ønske om, at finde kærligheden igen. Hun elskede stadigvæk Jack. Hun levede kun for Timmy, som var en tro kopi af sin far, så Lola blev dagligt mindet om den mand hun elskede så højt og som hun havde savnet lige siden. Lola mødte trofast op til karnevallet hvert år, men ingen Jack.
En aften hun sad på Facebook, klikkede hun rundt og søgte endnu engang på navnet Jack. Der var over 500 navne og hun orkede det ikke. Hun havde prøvet det så mange gange. Men resultatet var altid det samme. Pludselig slog tanken ned i hende, at der måske fandtes en side omkring karnevalet. Og det gjorde der. Lola søgte på alle dem der syntes godt om siden. Og der hjertet røg op i halsen, der var Jack. Hun trykkede på hans profil men den var blokeret. Hun tykkkede på ny besked, tog en dyb indånding og skrev en kort besked. Hej Jack, Lola her. Håber du har det godt? Tænker tit på dig. Eftersom jeg aldrig så dig igen, kan jeg oplyse dig, at du har en dejlig søn på 13 år. Knus Lola. Hun trykkede send. Allerede bagefter fortrød hun. Samtidig søgte hun hans venskab. Der gik dage og uger og en dag lå der en besked i indbakke. : Hej Lola, dejligt at høre fra dig, længe siden... En søn siger du? Er i København imorgen, lad os lige mødes. Hvad siger du til værelse 33?? Jack.
Lola mærkede halsen snøre sig sammen, hun kunne kun svare Ja!. Og her stod hun så nu på værelse 33.
Hun ville lige bruge tiden på Facebook, og her kunne hun se, at Jack har accepteret. Hun klikkede straks ind på hans profil. Civilstand: Gift med Lejla Stavochica. Lola følte det som et hjertestop, samtidig bankede det på døren. Lola fór hen til døren og rev den op. "HVORFOR?", skreg hun i hovedet på ham. Jack trådte et par skridt tilbage. "Sorry Lola, det skete nogle dage efter, vi kæmpede imod, men da jeg rejste hjem skrev vi sammen og Lejla kom over og vi var forelskede".
Nu forstod Lola, pludselig Lejla´s mærkelige opførelse og det med at flytte hjem til Polen og holde kontakten, alt var løgn. Lola, hørte jo aldrig mere fra Lejla.
Lola kunne mærke tårerne presse sig på, tænk i 14 år havde hun elskede den mand... "Gå, gå" skreg hun og smækkede døren i.."Lola", råbte Jack fra den anden side af døren, vær sød og lukke op, kan vi ikke tale om det?"" hvad med min søn?" Lola lå på sengen, hun følte, at nu var alt slut, alt håb ude. De to hun holdt mest af i sit liv udover Timmy, de var gået bag hendes ryg.
Efter flere timer, låste Lola sig ud, gik ned til cyklen og cyklede hjem. I entreen mødte hun Timmy. Hun gav ham et stort knus." Er det ikke på tide, at vi to tager på en lille ferie?" Timmy kiggede undrende." Jo mor!!"
Länk: 123hjemmeside.dk
Av June Moldt 19 apr 2012 12:42 |
Författare:
June Moldt
Publicerad: 19 apr 2012 12:42
Ingen faktatext angiven föreslå
Artikeln är inte placerad. föreslå