Ønsketilværelsen-2

Ønsketilværelsen!
2/2
Af Jette Steen

Et par dage senere står Viktor og Sandra på et værelse og betragter møblementet. Sandra står med hånden på hagen og grunder. "Vi kunne jo også flytte sofaen hen foran pejsen i stedet for de to store stole. Tror du ikke, vi bliver glade for at bo her?" "Jo, for søren da. Her er pragtfuldt og jeg er selvfølgelig glad for at flytte her ind, sammen med dig, men jeg er bange for, at din far nu tror, at han ejer mig helt. - Og så får jeg jo ikke malet noget." "Bare rolig, jeg skal nok sige til ham, at du har brug for din egen tid."
Et par måneder senere, da Sandras far kommer gående på gårdspladsen, ser han hendes lille lækre sportsvogn komme kørende i fuld fart og fortsætte hen til den lille slotslænge. Han fortsætter derhen og ser Viktor stå ud. "Hej Viktor, det er længe siden, vi har set noget til dig. Har du travlt med at male?" Viktor ser tydeligt beruset ud. "Ja, ind imellem kommer ånden da over mig." "Nå, jeg synes bare Sandra sagde, at du var taget ind til storbyen, for at male." "Nå, nej ikke i dag. Jeg har været til reception hos en af mine venner." Faderen betragter ham. "Jamen, kommer I så ikke over til os og spiser i morgen?" "Jo, jeg hører lige Sandra ad. Godnat." "Godnat."
Næste aften sidder Sandra, hendes forældre og Viktor i pejsestuen med kaffe og cognac. Moderen ser hen på Viktor. "Hvad med den der udstilling, der skal være her i næste måned, Art of ... Nej, hvad er det nu, den hedder? Skal du udstille der, Viktor?" "Nej, jeg synes ikke rigtig, jeg har noget klart til det." "Nå, det var da ærgerligt, der plejer ellers altid, at komme så mange mennesker."
En uge senere sidder Sandra i stuen i slotslængen, da døren går op og Viktor kommer ind. "Det er sørme sent du kommer. Kan du virkelig male i mørke." "Ja, det kan jeg da sagtens." I det samme ringer det på døren og Sandra åbner. Udenfor står politiet og hun ser forbavset på dem. Den ene betjent siger alvorligt. "God aften. Må vi tale med Viktor Højgaard?" "Ja, et øjeblik." Hun åbner døren ind til stuen, hvor Viktor har sat sig. Han bliver urolig i øjnene, da han ser betjenten, som uden omsvøb går hen og stiller sig ved siden af ham. "Vi er blevet informeret om, at du lige er kørt forbi Klosteret uden at sænke farten, så en cyklist måtte vige vejen, for at overleve. Har du drukket noget spiritus i dag?" Viktor ser bydende tilbage på betjenten. "Næh, det har jeg ikke." Betjenten tager et apparat op af lommen. "Så har du vel ikke noget imod, at puste i denne her."
Lidt senere sidder Sandra og Viktor i stuen. Hun ser vredt på ham. "Hvad tænkte du dog på, Viktor?" "Jamen, jeg kørte jo bare lige hen på baren for at hilse på gamle venner, på vejen hjem. Jeg forstår ikke… Jeg fik kun et par stykker." "Jamen, jeg har jo sagt, at det ikke er så smart, at du drikker, samtidig med at du kører i min bil. Tænk, nu hvis du havde kørt nogen ned?"
I den næste tid forsøger Viktor tilsyneladende at holde sig på måtten. Han går også til Sandras far og tilbyder sin hjælp, men forældrene giver ikke bare los af arvesølvet, sådan som han havde forventet. De beder ham om, at indgå i familieforetagendet og tage ansvar og det går op for ham, at han også er nødt til at gifte sig med Sandra for at få del i formuen.
Kort efter brylluppet dør forældrene i et flystyrt og mens Sandra har travlt med at uddelegere opgaverne og styre virksomheden, genoptager Viktor sit tidligere selskabsliv. Med tiden forlanger Sandra dog, at han indgår i de daglige opgaver og da det bliver for meget for ham, begynder han at lægge planer. De tager på en trekking ferie, hvor han skubber hende ned af et bjerg. Da han har forsikret sig om, at hun ikke kan have overlevet styrtet, drager han hjem og spiller ked af det, mens han venter på, at han skal arve det hele. Det kan dog ikke ske før langt senere, idet man ikke finder liget og han indfinder sig med at vente, idet han jo stadig råder over deres sædvanlige indtægt. Han lader hurtigt en ung smuk og sexet kvinde flytte ind og holder en masse kæmpefester, til de ansattes store utilfredshed. Viktor bliver træt af den første kvinde og den næste flytter ind.

Imens, et sted i bjergene, sidder en kvinde i en kørestol. Et ældre ægtepar, der ejer et lille sted med Bed and Breakfast, plejer og passer hende. Manden fortæller hende, at det var et tilfælde, at han var gået sig en tur, netop den dag og havde fundet hende liggende dybt forslået, ved bunden af bjerget og forvisser hende endnu en gang om, hvor usandsynlig heldig hun har været ved at hans kone, som var tidligere sygeplejerske, havde været i stand til, at klare de skader, hun havde pådraget sig, på nær hendes hukommelsestab.
En dag dukker en fremmed advokat op og fortæller hende, at han genkender hende. Man havde gennemledt hele området, for at finde hendes lig, da hun forsvandt og da man ikke havde fundet det, besluttede han sig for at snuse lidt rundt. Han fortæller hende også om hendes og Viktors liv og om hvordan Viktor lever nu. Efterhånden dukker der mere og mere op i hendes bevidsthed og med hjælp fra advokaten og ægteparret kommer hun langsomt på fode igen og lægger planer. Hun bliver genoptrænet, skifter udseende, er på skønhedssalon og hos frisør. Hun køber en masse lækkert tøj og vender tilbage til byen, hvor hun sammen med advokaten indtager de smarte in-steder, hvor Viktor kommer. Og, ganske rigtigt, så går der kun kort tid, inden Viktor lægger an på hende. Hun afviser ham gang på gang indtil han, vildt besat af hende, fortæller at han snart bliver meget rig, hvorefter hun fortæller Viktor hvilken stor idiot, han har været ved at tro, at han kunne stjæle hendes liv.
Advokaten sørger straks for at Viktor bliver smidt på porten og flytter ind til Sandr

Av Jette Steen 16 apr 2012 11:59