Ønsketilværelsen-1

Ønsketilværelsen!
1/2
Af Jette Steen
Viktor sidder udenfor den lokale bar sammen med nogle yndige piger, da Sandra kommer gående forbi og en af pigerne, Vibeke råber efter hende. "Hej Sandra." Sandra vender sig om og vinker. "Hej Vibeke." Sandra fortsætter hen af fortovet og rundt om hjørnet. Vibeke griner. "Hun er godt nok ikke blevet mindre siden sidst, men hun har sku ingen problemer med at få økonomien til at løbe rundt, sådan som vi andre. Tænk at være født ind i den stinkende rige familie." Vibeke ser opgivende frem foran sig. Viktor vinker efter tjeneren og et øjeblik efter kommer han med nye drinks til alle ved bordet. "Nå, men hvis det står så galt til, så vil jeg godt gi’ denne omgang." Pigerne udbryder straks. "Ih, hvor er du altså sød, Viktor." Vibeke lægger en arm om ham og sætter sig på hans skød. "Ja, er han ikke bare dejlig."
Sandra går hen til nogle boder på torvet, hvor alle smiler og hilser pænt på hende. Hun køber lidt friske blomster og taler lidt med nogle af dem, inden hun fortsætter hjem til den del af det gamle, ny renoverede slot, som hun bor i sammen med sine forældre. En anden del af slottet er indrettet som et kuropholdssted, som de har ansat personale til at drive. Derudover driver familien selv et hestestutteri med tilhørende rideskole. Sandra går ud i køkkenet og sætter en stor buket liljer i vand, inden hun går videre ind i stuen og sætter vasen på sofabordet. Sandras far dukker op i døren. "Nå, hvad har du nu fundet på?" "Åh, jeg tænkte bare, at vi havde godt af nogle friske blomster, de andre var blevet lidt flade at se på, efter weekendens udskejelser med jagtklubben. Er mor stadig i helseklubben?" "Ja, men hun kan være her hvert øjeblik. Hør, jeg tænkte på, om vi ikke skulle invitere ham arkitekten herhen og tale med ham om ombygningen af staldene en af dagene?" "Jo, det er en god idé. Jo før jo bedre. Og det bliver altså så flot."
Sandra og hendes mor og far sidder i spisestuen og spiser, da moderen indskyder. "Da jeg var ovre i helseklubben, for at blive masseret, kunne jeg høre, at de der tre tyske familier anmeldte deres ankomst igen i næste weekend, så nu er der fyldt op igen." Faderen ser med tilfreds mine på sin kone. "Ja, Sandra og jeg talte netop om at invitere arkitekten herhen, så vi kan komme i gang med udvidelsen." Sandra ser op på sin far. "Ja, kan du ikke bare aftale med ham, at det skal være en gang i næste uge? Jeg smutter jo til Island, sidst i denne uge, for at se på de nye heste."
Nogle dage efter, står Viktor i den lokale bar og tæller pengene grundigt, inden han betaler og går. Vibeke råber til ham henne fra et bord i hjørnet. "Hvad? Går du allerede Viktor?" "Ja, jeg må vel hellere se at foretage mig noget fornuftigt. Godnat." Han går ud og Vibeke og de andre piger sidder og taler. "Ja, så er Viktor på røven igen. Sådan en arv varer ikke længe i hans lommer. Og han sælger tilsyneladende ikke rigtig noget. Det er da også længe siden han har været med på en udstilling ikke?" En af de andre piger ser bedrøvet frem for sig. "Ja, det er synd. Han er nu ellers sådan en flot fyr. - Ja, og et godt knald." De griner, mens de taler videre.
Et par dage efter kommer Sandra gående ind i lufthavnen med nogle kufferter. Hun stopper brat op, da hun ser Viktor stå med nogle malerier ved indgangen. Hun stiller sig og betragter dem. "Hej, sikke nogle flotte malerier." "Tak. Ja, det er nu ellers længe siden jeg har malet, du ved, det er ikke altid man føler sig inspireret." "Er det ikke også snart længe siden, du har været med på en udstilling?" "Jo, i denne branche går det meget op og ned. Men hvor er du på vej hen?" "Jeg skal en tur til Island og se på nogle heste. Du burde tage med. Naturen deroppe er helt fantastisk." Han stikker hende et stort smil. "Ja, men jeg skal først lige have solgt nogle af malerierne." Sandra går hen og tager et maleri frem. "Hvad koster de da?" "Sådan et, som det der, plejer jeg at tage fire tusinde for, men du må godt få det for tre." "Ja, men hvis du får fire, så har du da lige råd til rejsen. Og, det kan da være, at du bedre kan sælge dem på Island?" "Vil du virkelig det?" "Ja, skynd dig og pak sammen, mens jeg køber en billet."
Samme eftermiddag stiger Sandra og Viktor ud af en bil og går ind på en stor gård. Et øjeblik efter går de rundt i staldene sammen med en ældre herre og ser på hestene. Sandra peger og den ældre mand beretter, mens Viktor går tilbage til bilen. En ældre dame kommer gående imod ham. "Nå, du er måske ikke så hesteinteresseret?" "Åh, jeg har ikke så meget forstand på det, men jeg har taget nogle malerier med. Interesserer I jer for kunst? Eller kan du måske fortælle mig, hvor jeg skal gå hen?" "Nej, men måske min mand ved det." Sandra og den ældre herre kommer gående. Den ældre herre ser på malerierne. "Og, hvad har I så der?" Den ældre dame siger. "Jo, herren her spørger, om vi ved, hvor han kan gå hen og sælge sine malerier. Ved du noget om det?" De står alle sammen og småsnakker og til sidst stiger Sandra og Viktor ind i bilen. Sandra vender sig om mod den ældre herre. "Jamen, så ses vi i morgen. Det bliver spændende at ride på Sofus. Tak for det hele. Hej." Det ældre ægtepar står og vinker, mens de kører væk.
Om aftenen sidder Sandra og Viktor i hotellets restaurant og spiser. Sandra smiler. "Ja, de er bare så søde. Vi har købt rigtig mange heste af dem. Og, ih hvor jeg glæder til i morgen." "Ja, det gør jeg så sandelig også." "Ja, selvfølgelig. Det bliver da spændende, at se om dine malerier falder i deres smag. Og, hvis du ikke gider tage med ud til hestene, så kan jeg da bare smide dig af ved den der kunsthal, inden jeg kører derud." De sidder og taler hyggeligt sammen og lidt senere går de ind af døren til baren, hvor de danser og taler intimt sammen og Viktor nyder det ikke at skulle tænke på, hvor pengene kommer fra og synes pludselig, at Sandra er smuk.
Næste dag rider Sandra rundt på Sofus i folden på gården, mens det ældre ægtepar står og ser til. Hun rider helt hen til dem og står af og kæler lidt for Sofus. "Ja, nu er I altså selv ude om det, jeg bliver nødt til at eje Sofus også." Ægteparret smiler og de går ind af døren til gården.
Lidt senere kommer Sandra gående ind af døren til kunsthallen. Hun får straks øje på Viktor, som står og smiler over hele hovedet og går derhen. "Nå, det ser da ud til, du har succes." "Ja, og de har bedt mig komme igen med nogle flere."
Et par dage senere sidder Sandra og hendes forældre i spisestuen og spiser. "Ja, det var nogle fine heste, men især Sofus er virkelig en helt fantastisk hest. Jeg glæder mig helt vildt, til de kommer." Den næste dag, sidder Sandra og hendes far i et kæmpe mødelokale og taler med arkitekten. Philip betragter anerkendende Sandra, imens han smiler til hende. Faderen ser til med tilfreds mine. "Jamen, så siger vi det, Philip. Men sig mig, har du ikke lyst til at komme hen til os og spise en dag?" Philip nikker. "Jo, tak, det vil jeg da gerne." De rejser sig og tager afsked.
Senere på aftenen, da Sandra og hendes forældre igen sidder i spisestuen og spiser, udbryder faderen med et smil. "Jeg tror, du har fået dig en beundrer der, var det ikke noget, Sandra?" Sandra smiler. "Jo, han er da meget flink, men jeg har tænkt på at invitere Viktor til middag på lørdag, hvad siger I til det?" Faderen ser forbavset på sin datter. "Hvem er Viktor?"
Derefter sidder de længe og taler sammen.
Om lørdagen sidder Sandra, hendes forældre og Viktor i spisestuen og spiser, mens Viktor svarer på de mange spørgsmål. "Åh, jo det jo en uforudsigelig branche. Og, det er jo heller ikke altid, man er inspireret og føler for at male." Moderen ser spørgende på ham. "Har du så nogle jobs ved siden af, det hører man jo så tit, at kunstnere er nødt til at have i perioder." "Næh, det er længe siden, men jeg må nok hellere se mig om efter et igen." Sandra ser på sine forældre og derpå på Viktor. "Du kunne måske tænke dig at hjælpe til her, en gang i mellem? Vi kan næsten altid bruge ekstra hjælp." Faderen ser opmuntrende på Viktor. "Ja, især nu hvor vi udvider til næsten det dobbelte." "Ja, tak. Men nu må jeg hellere først få malet de der bestillinger til Island."
Flere måneder efter, sidder Sandra, hendes forældre og Viktor igen i spisestuen. Faderen ser på Viktor. "Har du hørt mere fra Island? Er der kommet nye bestillinger?" Viktor ryster på hovedet. "Næh, det kan jeg ikke prale af." "Så har du måske tid til, at hjælpe mig med at holde styr på håndværkerne? Du ved, man skal være der hele tiden og det ville være en god aflastning for mig."

Av Jette Steen 13 apr 2012 12:40