Skæbnens vilje - 1

To smukke og forelskede unge mennesker kommer gående langs stranden med hinanden i hånden. Jesper ser op på Gitte. "Er det nu på lørdag, vi skal til bryllup hos Kaj og Tine?" Gitte trækker på skuldrene. "Ja, der bliver knald på. Jeg regner først med at komme hjem med det sene fly fra Luxemburg fredag aften, så det bliver sent, inden jeg er hjemme. Og lørdag formiddag har jeg bestilt tid hos frisøren. Tror du, du får tid til at hente de havemøbler, vi skal give dem, en af de nærmeste dage? Eller skal jeg ringe og få dem sendt ud?" "Nej, dem kan jeg nok få tid til at hente." De går ind ad døren til den smukke store villa.
Et par dage senere stiger Gitte på sit fly. Hun bliver modtaget af en fastboende ejendomsmægler, Jens og bliver derefter straks indlogeret på det enorme hotel, som hun plejer. Et øjeblik senere kommer de begge gående ind af indkørselen til en kæmpevilla, hvor de hilser på de interesserede købere, som allerede er kommet. Derefter viser Gitte og Jens de potentielle købere rundt og slutter med en let frokost på en udendørs café.
Jesper kører i sin store Mercedes ind til det revisionsfirma, som han startede op for snart syv år siden. Han går forbi glasburene, hvor hans medarbejdere sidder og nikker. "Godmorgen." Et øjeblik efter kommer sekretæren ind og afleverer nogle papirer til ham. "De har haft ringet fra Post Danmark. Direktør Michelsen vil gerne have et møde med dig hurtigst muligt, helst i dag. Kan det lade sig gøre?" "Ja, du må godt ringe og sige, at jeg kan komme kl. 14.30 i eftermiddag."
Senere på dagen kører han ind ad indkørslen hjemme ved villaen. Han låser sig ind og begynder at tømme den indkøbspose, han har med, mens han scanner sin post. Da han går i gang med at tilberede maden, ringer telefonen. Det er Gitte. "Hej, det er mig. Har du haft en god dag på kontoret?" "Ja tak. Hvad med dig? Har du fået lavet noget?"
Gittes stemme sprudler. "Ja, jeg tror næsten, jeg har fået solgt det lille slot, i dag." "Godt gået, hvor meget?" "To komma otte. Så det er helt godt." Jesper smiler. "Jamen, så kommer du vel tidligere hjem?" "Nej, jeg vil jo også gerne have solgt de to andre, i denne uge. Nåede du for resten at hente havemøblerne?" "Ja, det gjorde jeg. De er pæne, dem skal de nok blive glade for." "Det var godt. Men nu tror jeg, jeg vil kravle i kassen, så jeg kan være frisk i morgen tidlig. Kan du sove godt?" "Tak i lige måde og pas godt på dig selv." "Godnat."
Fredag aften ved halvtolvtiden kommer Gitte ind af døren i hjemmet, hvor Jesper står parat med en lille natmad og et glas vin. Lørdagen går med forberedelser til festen og klokken halv fem kører de ned mod den smukke landsbykirke. Det er en pragtfuld dag og der bliver talt og skålet meget. Senere bliver der danset og Gitte bliver helt forpustet, sådan som hendes balkort bliver fyldt op i en uendelighed og de morer sig tilsyneladende alle sammen gevaldigt, indtil der sluttes af med natmad.
Da brudeparret er stukket af synes alle at være i en opløftet tilstand og begynder at bestille taxaer. Jesper og Gitte går udenfor og hilser af og de andre sætter sig ind i deres taxaer. "Tak for i aften. Og kom godt hjem." Jesper og Gitte står og vinker. "I lige måde." "Er der ikke også bestilt en til os?" Gitte ser sig søgende omkring. "Nej, så meget har jeg da heller ikke drukket. Og jeg vil gerne have bilen med hjem. Der er jo heller ikke ret langt, vel?" "Nej, Jesper, men det ville da være dumt, at blive snuppet. Tror du nu ikke... Skulle vi ikke også ringe efter en taxa?" Jesper sætter sig ind i bilen. "Nej, kom nu her. Det gider jeg ikke, at vente på." Gitte går om og sætter sig ind ved siden af ham og de kører tavse hjemad.
Pludselig kommer der en bil kørende i modsatte retning, med langt lys på. Lyskeglerne blænder Jesper og han forsøger at undvige den modkørende bil. Et øjeblik efter smadrer bilen ind i et træ. Jesper ser fortumlet på Gitte, som hænger bevidstløs på sædet ved siden af. Han kan allerede høre ambulancens sirener og et øjeblik efter bliver Gitte båret op, lagt på en båre og løftet ind i ambulancen, mens Jesper brødebetynget står og taler med nogle politibetjente.
En uges tid senere bliver en alvorlig og næsten forstenet Gitte udskrevet og sendt hjem i kørestol. Da de kommer ind af hoveddøren, peger Jesper på en ældre dame, mens han fortæller, at Gudrun har lovet at passe på hende og huset, indtil hun bliver frisk igen.
Tiden går og Gitte har svært ved at koncentrere sig, føler sig ubrugelig og græder ofte. Gudrun er sød til at tale med Gitte om det, mens Jesper tydeligvis er irriteret over, at skulle blive ved med, at blive mindet om ulykken.
Da endnu et par i deres vennekreds skal giftes, spørger Gitte en aften Jesper, om han ikke nok vil tage hende med ud og købe en ny kjole, men han undskylder sig med, at han har så travlt og at Gudrun da sagtens kan tage hende med. "Jamen, det er jo ikke det samme, Jesper. Jeg vil jo gerne høre din mening, lige som i gamle dage." "Ærligt talt, nu må du altså snart se at blive voksen, Gitte. Vi er jo ikke tyve år længere."
Jesper har tilsyneladende travlt på jobbet, han spiser ofte ude, med kunderne, siger han og han kommer ofte meget sent hjem. En morgen, da han kommer luskende ud fra badet, ser Gitte spørgende på ham. "Hvorfor sov du på gæsteværelset i nat?" "Åh, jeg ligger så uroligt og nogle gange kan jeg høre mig selv snorke. Jeg har tænkt mig at flytte derind permanent. Så forstyrrer jeg da ikke din nattesøvn." Han skynder sig at pakke sammen og tage frakke på og fortsætter ud af døren.
En eftermiddag sidder Gitte og taler i telefon. "Jo, det går såmænd meget godt, men selvfølgelig savner jeg mit gode gamle job." - "Jeg ved ikke rigtig. Nogle gange er det, som om Jesper bebrejder sig selv, andre gange føler jeg nærmest, at det er min skyld." - "Jo, men hvis jeg havde kunnet overtale ham til at tage en taxa fra festen dengang, så var det jo aldrig sket. "Nej, han både drikker og kører bil stadig væk." Hun hører lyden af et sæt nøgler, der bliver sat i hoveddøren og ser hen mod døren. "Nå, men nu kommer Jesper hjem. Vi må vist hellere slutte. Og, tak fordi du ringede og lad dig nu ikke gå for meget på af det hele. Du har jo heldigvis nogle dejlige børn. Det skal jeg nok. Farvel."
Gitte lægger røret på og vender sig om imod Jesper, som kommer gående ind af døren. Han går ind i stuen, hvorefter han straks går hen til barskabet og hælder en drink op og tager en ordentlig slurk. Gitte sidder og følger hans bevægelser. "Du er tidligt hjemme. - Hvordan er din dag gået? - Du ser noget opgivende ud." Jesper er pinligt længe om at svare. "Nå." Gitte peger på telefonen. "Det var Lise der ringede. Karen har inviteret børnene med ud at rejse, men de har sagt nej. Det var Karen godt nok blevet sur over. Men, hvad havde hun mon forventet? "
"Du skulle hellere bekymre dig om det, der sker inden for dine egne fire vægge i stedet for at sidde og sladre i telefon med Lise hele dagen." "Åh, bevares, hvis det er med den mine på, så skal jeg da gerne undlade at informere dig om, hvad der sker udenfor disse fire vægge. Ja, i virkeligheden kender jeg jo heller ikke noget til det, eftersom du aldrig tager mig med nogen steder, mere." Hun ser undersøgende på Jesper. "Men sig mig, hvem har tisset på din sukkermad i dag?" Jesper tager avisen og sætter sig i lænestolen, uden at svare. Derefter sidder han længe og ser sig omkring i rummet, uden at sige et ord.
Pludselig vender han sig om mod Gitte. "Jeg vil skilles." Gitte griner. "Ja, den er god med dig." Hun fortsætter med medfølelse i stemmen. "Jesper, jeg ved godt, at du ind imellem har det dårligt med det, der skete. Men ingen af os kan ændre på det. Sket er sket." Hun griber et ugeblad, som hun begynder at bladre i. Jesper rejser sig og går hen og ser ud af vinduet. Han vender sig og ser sig omkring i stuen, med flakkende øjne, inden han retter et fast blik mod Gitte. "Gitte, jeg vil skilles."

Av Jette Steen 12 apr 2012 12:20