Hvor kraverne vendes

Åh Danmark, du får mig til at starte digte med åh
selvom jeg svor aldrig at gøre det
åh Danmark, hvad skal der dog blive af os to








Blommerne har sluppet
deres tag i grenen
ligger med indvoldene ude
på det grå fortov
dræbt af årstiden








Punker i løb
regnen vasker
revolutionen af ansigtet







Byen er en eksplosion
der stille ebber ud
et sted i forstadens efterklang








Dags-druktur
der forvirrede
med lys udefra
det sendte os
ind i taxaer
kyssende på bagsæder
med fødder dinglende
ud af vinduet
der fik os til
at smide tøjet
i min bruser
og lade lidenskaben
løbe frit som vandet
der tændte joints
gjorde vores blikke blanke
kyssende intenst
alle steder på kroppen
der sendte os i taxaer
tilbage til dig
for at låse hoveddør
der tidligere
ikke betød noget
i dette sammenhæng
der hentede smøger
og røg
med taxameteret løbende
liggende sig tilbage
på sofaen
kyssene intenst
tøjet af hinanden
der flåede døgn
ud af kalenderen
der lå spredt
udover min lejlighed
manifesteret
som dit tøj

Av Claus Hoxbroe 13 feb 2012 19:19